Sjove frø fra Frøsamlerne

I denne uge kom forårslisten fra Frøsamlerne. Jeg har egentlig tæt på frø nok til i hvert fald et par sæsoner i men kasser, meeeen man kan jo altid bruge bare lidt flere. Jeg holdt mig dog til fire sorter denne gang.

Frølisten går ud til medlemmer af Frøsamlerne forår og efterår, og det er et af de steder man skal kigge, når man vil dyrke det lidt mindre mainstream.

Baqieu er en gammel salat-sort fra Frankrig, som jeg faktisk har overveje et par gange før. Men jeg har ikke gjort så meget i salat, fordi der er temmelig mange snegle på min jord. I år vil jeg dog investere i sneglehegn til en 12-15 kvadratmeter, og så skal der køres på med salater, bønner og ærter. Det viser sig at være Merete fra den fremragende Vild med Have som udbyder frøene; vildt hygeligt 🙂

Dunkelgrüner vollherziger er endnu en salat, som skal have chancen indenfor sneglehegnet. Og Træspinat, som skulle blive 2-3 meter høj, skal også prøves af.

Den sidste er en stangbønne ved navn Cherokee Trail of Tears, som jeg hørte om på et værksted på Mere Liv i Haven festival’en i efteråret. Den kan både spises som grøn bønne og modnes til tørring. I første omgang skal den dog nok bare opformeres.

Hestbønneskud som vintergrønt

Som bekendt endte jeg med en ordentlig bunke hestebønnefrø sidste år. Der er næppe under 700, og jeg kommer allermax til at have plads til planter fra 150 af dem i jorden, når vi kommer til april/maj, og det begynder at give mening at så dem.

Hesterbønnespirer i en vintersolstråle.

Så jeg har sat gang i et forsøg med lidt produktion af noget vintergrønt med de forhåndenværende frø. I weekenden op mod uge 3 satte jeg to gange 9 frø i to 2-literspotter. Ideen er selvfølgelig ikke at drive bønnefrø frem, men at høste skuddene og så bruge dem i madlavningen.

Jeg har ret optilmale forhold til denne slags dyrking. Vores lejlighed er nemlig forsynet med en glasfront i to etagers højde, som vender mod syd. Så her er der optimal udnyttelse af vintersolen og også kun yderst sjældent under de 4 grader, som hestebønnerne kræver for at spire.

De første spirer viser sig efter en uge, og det tager jeg som stikordet til at så det næste hold med en 9-10 frø i et par potter mere. Her ved udgangen af uge 4 har jeg sået tredje hold, og første gange høstet skud fra den første portion. Smagen er lækker, pænt kraftig og ærte-agtig.

Sæson 2017 er i gang

Med inspiration fra skovhavekurset i maj oprettede jeg på det tidspunkt fem små bede ud fra skovhaveprincipper. Der kom en del i jorden på een gang. Noget gik godt, og en del har ikke vist sig, men der er da noget at bygge videre på.

Det ser ud til, at det er lykkes at flytte Rabarberne, og måske smed Katosten i samme bed også frø nok til, at den kommer igen af sig selv til næste år. En god klynge Hosta har taget pænt fat i et bed. Det samme sted har en Boysenbær taget bo, og i nabobedene hhv. to Honningbærbuske og to Sølvbærbuske. Desuden trives fire Stenurtplanter også helt udmærket.

takkeklap

Takkeklap er en højt skatte plante i skovhavekredse.

Jeg såede også en del frø, men det eneste der rigtigt er kommet op, er to Biebernelle-planter. De skal dog være så velkomne. Jeg såede desuden Sødskærm, Takkeklap, Stolt henriks gåsefod og Sibirisk vinterportulak. Dér har endnu intet vist sig. En del af frøene, har jeg senere fundet ud af, skal have frost, før de vil spire, så der kan stadig nå at ske noget til foråret

Men jeg har nu alligevel også sået en stak potter til med de fire urter (sammen med nogle Skovløg, for man skal ikke sådan bare lade sig afskrække). Planen er, at de skal over at stå i haven i god tid inden frosten. Så skal de være dér hen over vinteren, og så begynder der forhåbentlig at ske noget, når foråret viser sig, hvorefter jeg kan plante ud, når de er i god vækst og jorden er tjenlig til det.

Jeg har besluttet mig for at udvide skovhavedelen af haven ved at nedlægge to af de mest faldefærdige højbede, hvilket vil give plads til tre bede på 70*250 cm. Så planterne får jeg brug for under alle omstændigheder. Hvis det ikke bliver for vådt i november/december, burde jeg kunne nå at sætte kanter, så jeg bare kan gå i gang til foråret.

Og så skal jeg have anskaffet mig et mælkebøttejern.

 

Om ikke så længe skal hvidløgene i jorden

Så skal der udvides på hvidløgspaletten. Der er skes – syv sorter på vej ind forskellige steder fra, og dem sætter jeg om et par uger sammen med det slangehvidløg, jeg allerede har dyrket de tre foregående sæsoner.

“Min egen” som er økohvidløg købt i den lokale Føtex i 2013. 2017 bliver altså fjerde sæson med dem, og nu skal de gerne for alvor vise, at de duer til noget. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Typen er slangehvidløg. Som sagt vil jeg give dem lidt bedre plads i år. De modner forholdsvis tidligt, og de holder sig fint de første ca. 6 måneder. Så begynder der så småt at komme spirer, men vi havde faktisk komplet brugbare hvidløg godt hen i marts-april, så rigtigt opbevaret er det fint at forvente 9 måneders holdbarhed. Smagen er god og nogenlunde mild; ikke i det kraftigste/mest aggressive i hvert fald.

Spansk flettehvidløg

Spansk flettehvidløg fra en Skagenfoodkasse. Hvidløget i maden blev erstattet med nogle af de hjemmedyrkede, og dette ryger i jorden.

Spansk flettehvidløg fra en Skagenfood-kasse. Det er sjovt at få leveret hvidløg, når man har over 100 liggende selv. Så dette løg bliver årets joker. Sidste år satte jeg fed fra et andet hvidløg hjembragt fra Frankring, som jeg byttede mig til, men de kom ikke.

Red Toch hvidløg fra fed. Flettehvidløg af artiskoktypen. Meget tidligt moden, store løg med mange, pænt store fed. Mildere, efter sigende, end Inchelium og Etisk Rød. Stammer fra en landsby i Grusien – de fed jeg får er dyrket fra andre fed fra Nykøbing Sj.

Inchelium Red FS0435. Flettehvidløg af artiskoktype, med store flotte hvidløg. Medium stærk smag. Stammer fra Colville indianerreservatet i Inchelium, Washington, USA.

Estisk rød FS0010 fra topløg. Slangehvidløg. Kraftig sort i Marbled Purple Stripe gruppen. Hvis fed lægges efterår får man ret store løg med kun 4-6 fed pr. løg – en fedstørrelse der ikke er social dagen efter! Fra marked i Tallinn i 1993.

Leningradskij, Porcelain fra fed. Slangehvidløg. Det er store og meget flotte løg. Løgene hører til “Porcelain gruppen” som betyder store løg med meget få fed, ofte kun 4-6. Løgene er nogle af de sidste der modner ofte først beg. aug.

“Thermidrome”, Flettehvidløg/Artiskok. Thermodrome skulle kunne tåle kulde bedre end de fleste af Artiskokkerne. Løgene kan blive temmelig store. Holder sig i ca. 8-12 mdr. Medium stærkt. Høst først i juli.

“Music”, Porcelain/Slangehvidløg. Høje op til 180 cm. Få fed ofte kun 4-6. Modner sidst i juli/først i august. Stærk smag. Tåler stærk frost og fugtigere klima bedre end mange andre løg. Holdbarhed 8-12 måneder.

Hestebønner i baghånden

Mens jeg så den anden vej voksede mine hestebønner færdige, modenede, overmodnede og hænger nu til tørre på planterne. Jeg får VILDT mange frø at så ud til næste år, og her gør jeg nok igen en dyd af at så ud i etaper, så det hele ikke modner på en gang 🙂

IMG_20160904_193908

De bælgede hestebønner trækker et par minutter i en skål kogende vand, afhindes og får lidt citronsaft, lidt salt og et skvæt god olivenolie.

Nå, men der var frø tilovers, og på et tidspunkt så jeg mit snit til lige at sætte et par meter mere nogle steder, hvor der var opstået huller. Det nød vi så godt af i aften.

For hvor ér hestebønner dog lækre, når man får dem høstet på det rigtige tidspunkt. Lidt bøvlede at arbejde med godt nok med bælgning og afhinding, men klart besværet værd.

Så faldt tempoet lige heeelt vildt

Fire dage inde i min ferie (starten af juli) vrikkede jeg lidt voldsomt om på min venstre fod. Det satte så først i resten af ferien en ret markant grænse for, hvor meget jeg kunne komme i haven. Det kunne jeg overhovedet ikke. Efter ferien blev al fremgang med foden så investeret i arbejdet. Så havemæssigt var dét det samme; dvs. intet.

Haven har altså meget mod min vilje stået og passet sig selv i omkring 6-7 uger. So it goes. Men den har faktisk klaret sig fint. Der er dejlige livsbekræftende vækster OVERALT! Og nede mellem alt det grønne er der faktisk også masser af afgrøder. Bevares: Havde det været holdt planmæssigt, ville der være mere at komme efter. Men hey; jeg klager ikke.

Det blev kun til et kort kig i sidste weekend med høst af kartofler og hestebønner plus krydderier.

Foden er stadig ikke helt pålidelig, så jeg begrænser turene til max. 1 times arbejde plus gåturen gennem skoven frem og tilbage.

Men i denne weekend har jeg så endelig været ordentligt i haven igen. I går høstede jeg de sidste kartofler, fik gravet noget opmagasineret Bokashi-kompost i halvdelen af kartoffelbedet, rodet lidt i kompostbunken og gjort klar til at få alt det lugegrønt på, som vil følge over de mange kommende havebesøg.

Jeg fik også plantet et par bronze-bladfennikel ud, som jeg har haft stående vildt længe, og et par stykker mere i dag, da jeg var ovre for at høste den anden halvdel af kartoflerne og grave mere kompost ned. Og så fik jeg taget en minietape på en del af stierne mellem bedene. Her stå væksterne (en del græs, men det er faktisk stor variation) knæhøjt.

IMG_20160828_135735

Nyttedyr.

Under dagens grovlugning stødte jeg på en af de Vinbjergsnegle, som jeg har importeret til området sammen med mine havenaboer. Vi håber, at de vil tage kampen op med dræbersneglene og se at få guffet nogle æg. Jeg tager det som et godt tegn, at jeg støder på en her 8 uger efter udsættelsen 🙂

Tid til at høste hvidløg

Jeg kan se rundt omkring, at de tidligste sorter af hvidløg begynder at blive høstklare nu. Og sådan lærer jeg, at den sort jeg har, så også er tidlig. Stænglerne er begyndt at lægge sig, og så er der ikke mere vækst at komme efter. Så skal de op af jorden og til tørre. Det er omtrent tre uger tidligere end sidste år.

Hvidløg 2016

Udsnit af den første lille tredjedel af 2016-høsten af hvidløg.

Størrelsen på løgene er lidt behersket i år. Jeg kunne måske godt have vandet lidt mere i de tørre perioder i maj og juni. Men jeg har på fornemmelsen, at det har spillet en større rolle, at jeg måske har fået sat dem lidt tæt denne gang.

Så mere afstand på næste kuld, som går i jorden til oktober. Og så vil jeg opgradere på sorter også; det skal flettehvidløg ind i sortimentet. De skulle have længere holdbarhed. Og måske supplerer jeg med en sort slangehvidløg mere også.

Man skal jo sørge for ikke at gå ned på hvidløg.

Justering af realiseringen af drømme om en overflod af stangbønner

Meget er indtil videre gået virkelig godt i haven i år. Andet er gået mindre godt.

IMG_20160513_130228

En Cobra stangbønne folder sig ud. Den proces bliver jeg aldrig træt af at bevidne.

Sneglene har for eksempel kastet sig grådigt over mine fint forspirede Cobra-standbønner. Enkelte planter holder stand i de fine stativer, men cirka halvdelen er gået til. Jeg kan ikke helt udelukke, at jeg har bidraget en smule til mandefaldet ved at være lidt sen til at opdage, at de skulle have mere vand, end jeg forventede.

Plan B er 1) at vande de tilbageværende planter lidt mere regelmæssigt, 2) at rydde hele det ene stativ for sørgelige rester og så et hold sukkerærter (Ezeta’s Krombek Blauschokker) – gjort i dag – og 3) at fylde hullerne i bønnerækkerne ud med pralbønner i håbet om, at de vokser hurtigere end sneglene spiser dem. Jeg har startet 9 planter at sorten Lady Di, og i morgen kommer de i jorden.

I bønneafdelingen i øvrigt går det til gengæld rigtig godt for buskbønnerne i højbedene (som sneglene i år indtil videre går helt udenom), og så står hestebønnerne virkelig, virkelig flot. Jeg regner med at sætte et par meter mere af hestebønnerne inden for de kommende dage; der er opstået nogle huller i enderne af mine bed med rødbeder, hvor det måske passer meget godt.