Hestebønneskud til fire personer to gange om ugen fra november til april: Planen

Der kan efterhånden samles op på mine erfaringer med at holde os kørende med hestebønneskud her i de mest vintrede vintermåneder. Det lykkedes selvfølgelig ikke. Men det var heller ikke pointen. Pointen var at finde ud af om 1) er det smagsmæssigt noget, der er værd af satse på? og 2) er det dyrkningsmæssigt overkommeligt? og 3) hvordan ser en realistisk dyrkningsplan i lidt større og stabil skala så ud?

Smagsmæssigt er det et stort ja. De hestebønner jeg har arbejdet med hedder Crimson Flowered, og skuddene har den mest delikate ærtesmag. Bladene er bløde og lækre og stænglerne sprøde og saftige. Man skal selvfølgelig have dem på køl, hvis man ikke bruger dem med det samme, ellers klapper de sammen. Men køl klarer de også helt fint. De kan uden tøven bruges i salater. Kommer man dem i varm mad for smagens skyld, skal der en del til. Det er vi ikke nået så langt med endnu.

Dyrkningsmæssigt er der heller ingen ben i det. Jeg er endt med omgange med bakker med 3 stk. 5.-literspotter med ca. 15 frø i hver. De spirer efter en uge, og man kan høste første gang efter 14 dage. Derefter kan man høste hver uge. Efter fire høste begynder skuddene af blive lidt pistne i det (og det kan man jo ikke bebrejde dem), og så er det slut. Man kunne muligvis gøde sig til mere, men mine potter har alle fået skimmel på overfladen, og så vil jeg hellere kassere dét hold, og så starte et nyt.

Og kan det lade sig gøre i større skala? Ja, hvis man selv dyrker frøene frem fra starten af og man ellers har plads til at have fire bakker med potter stående et sted, hvor de får hovedparten af vinterens sparsomme lys – ja, og naturligvis ikke for koldt. De går helt i stå ved ca. 4 grader, så hovedparten af tiden skal temperaturen jo så være højere end det.

Hvis man efter denne metode skal have hestebønneskud på salatniveau til fire personer 2 gange om ugen i perioden november til april, så kræver det efter mine beregninger:

  • 540 Bønner
  • 180 l. jord
  • 4 bakker til potter
  • 12 stk. 5 l. potter

Det kan IKKE betale sig at gøre det her, hvis man skal købe sig til alle 540 frø i en frøhandel. Gode økologiske hestebønner koster rask væk 25 kroner for 10 stk. Do the math 🙂 Lidt afhængigt af ens dyrkningsforhold på friland, herunder grad af luseplagethed, kan man regne med omkring 150 spiringsdygtige frø fra 10 opstratesfrø. Så skal man dyrke frø op til denne plan, skal man altså have fat i i hvert fald 40 bønner at starte fra. Jeg ville nok satse på i hvert fald 60.

Og jorden fra potterene skal man så også have et sted at gøre af – 180 liter svarer til ca. tre sække, hvis man er på dét hold. Men os med tung lerjord kan ALTID bruge anvendt pottejord til opgradering af strukturen. Til potterne blander jeg typisk noget fra en sæk om med 50% kokosmuld, og samler så det brugte sammen til at arbejde i jorden ved forårstid.

Jeg har tegnet den nødvendige frekvens for opstart og høst ud i et regneark, som man kan se et lille udsnit af her i nærheden. Man starter første sæt potter op, og en halv uge senere det næste sæt. To uger efter starten kan man høste af det første sæt, en halv uge efter fra det andet sæt, en halv uge efter igen fra det første sæt og så fremdeles.

Ved tredje høst fra det første sæt startes tredje sæt potter op, og en halv uge efter det fjerde sæt. Så vil der være ny høst klar, når man krydser høst fire i de to første sæt, og sløjfer dem. Og sådan fortsætter man egentlig bare. Perioder med lave temperaturer vil kaste lidt grus i maskineriet, men det skaffer jeg mig nok erfaringer med i næste sæson.

Sjove frø fra Frøsamlerne

I denne uge kom forårslisten fra Frøsamlerne. Jeg har egentlig tæt på frø nok til i hvert fald et par sæsoner i men kasser, meeeen man kan jo altid bruge bare lidt flere. Jeg holdt mig dog til fire sorter denne gang.

Frølisten går ud til medlemmer af Frøsamlerne forår og efterår, og det er et af de steder man skal kigge, når man vil dyrke det lidt mindre mainstream.

Baqieu er en gammel salat-sort fra Frankrig, som jeg faktisk har overveje et par gange før. Men jeg har ikke gjort så meget i salat, fordi der er temmelig mange snegle på min jord. I år vil jeg dog investere i sneglehegn til en 12-15 kvadratmeter, og så skal der køres på med salater, bønner og ærter. Det viser sig at være Merete fra den fremragende Vild med Have som udbyder frøene; vildt hygeligt 🙂

Dunkelgrüner vollherziger er endnu en salat, som skal have chancen indenfor sneglehegnet. Og Træspinat, som skulle blive 2-3 meter høj, skal også prøves af.

Den sidste er en stangbønne ved navn Cherokee Trail of Tears, som jeg hørte om på et værksted på Mere Liv i Haven festival’en i efteråret. Den kan både spises som grøn bønne og modnes til tørring. I første omgang skal den dog nok bare opformeres.

Hestbønneskud som vintergrønt

Som bekendt endte jeg med en ordentlig bunke hestebønnefrø sidste år. Der er næppe under 700, og jeg kommer allermax til at have plads til planter fra 150 af dem i jorden, når vi kommer til april/maj, og det begynder at give mening at så dem.

Hesterbønnespirer i en vintersolstråle.

Så jeg har sat gang i et forsøg med lidt produktion af noget vintergrønt med de forhåndenværende frø. I weekenden op mod uge 3 satte jeg to gange 9 frø i to 2-literspotter. Ideen er selvfølgelig ikke at drive bønnefrø frem, men at høste skuddene og så bruge dem i madlavningen.

Jeg har ret optilmale forhold til denne slags dyrking. Vores lejlighed er nemlig forsynet med en glasfront i to etagers højde, som vender mod syd. Så her er der optimal udnyttelse af vintersolen og også kun yderst sjældent under de 4 grader, som hestebønnerne kræver for at spire.

De første spirer viser sig efter en uge, og det tager jeg som stikordet til at så det næste hold med en 9-10 frø i et par potter mere. Her ved udgangen af uge 4 har jeg sået tredje hold, og første gange høstet skud fra den første portion. Smagen er lækker, pænt kraftig og ærte-agtig.

Sæson 2017 er i gang

Med inspiration fra skovhavekurset i maj oprettede jeg på det tidspunkt fem små bede ud fra skovhaveprincipper. Der kom en del i jorden på een gang. Noget gik godt, og en del har ikke vist sig, men der er da noget at bygge videre på.

Det ser ud til, at det er lykkes at flytte Rabarberne, og måske smed Katosten i samme bed også frø nok til, at den kommer igen af sig selv til næste år. En god klynge Hosta har taget pænt fat i et bed. Det samme sted har en Boysenbær taget bo, og i nabobedene hhv. to Honningbærbuske og to Sølvbærbuske. Desuden trives fire Stenurtplanter også helt udmærket.

takkeklap

Takkeklap er en højt skatte plante i skovhavekredse.

Jeg såede også en del frø, men det eneste der rigtigt er kommet op, er to Biebernelle-planter. De skal dog være så velkomne. Jeg såede desuden Sødskærm, Takkeklap, Stolt henriks gåsefod og Sibirisk vinterportulak. Dér har endnu intet vist sig. En del af frøene, har jeg senere fundet ud af, skal have frost, før de vil spire, så der kan stadig nå at ske noget til foråret

Men jeg har nu alligevel også sået en stak potter til med de fire urter (sammen med nogle Skovløg, for man skal ikke sådan bare lade sig afskrække). Planen er, at de skal over at stå i haven i god tid inden frosten. Så skal de være dér hen over vinteren, og så begynder der forhåbentlig at ske noget, når foråret viser sig, hvorefter jeg kan plante ud, når de er i god vækst og jorden er tjenlig til det.

Jeg har besluttet mig for at udvide skovhavedelen af haven ved at nedlægge to af de mest faldefærdige højbede, hvilket vil give plads til tre bede på 70*250 cm. Så planterne får jeg brug for under alle omstændigheder. Hvis det ikke bliver for vådt i november/december, burde jeg kunne nå at sætte kanter, så jeg bare kan gå i gang til foråret.

Og så skal jeg have anskaffet mig et mælkebøttejern.

 

Om ikke så længe skal hvidløgene i jorden

Så skal der udvides på hvidløgspaletten. Der er skes – syv sorter på vej ind forskellige steder fra, og dem sætter jeg om et par uger sammen med det slangehvidløg, jeg allerede har dyrket de tre foregående sæsoner.

“Min egen” som er økohvidløg købt i den lokale Føtex i 2013. 2017 bliver altså fjerde sæson med dem, og nu skal de gerne for alvor vise, at de duer til noget. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Typen er slangehvidløg. Som sagt vil jeg give dem lidt bedre plads i år. De modner forholdsvis tidligt, og de holder sig fint de første ca. 6 måneder. Så begynder der så småt at komme spirer, men vi havde faktisk komplet brugbare hvidløg godt hen i marts-april, så rigtigt opbevaret er det fint at forvente 9 måneders holdbarhed. Smagen er god og nogenlunde mild; ikke i det kraftigste/mest aggressive i hvert fald.

Spansk flettehvidløg

Spansk flettehvidløg fra en Skagenfoodkasse. Hvidløget i maden blev erstattet med nogle af de hjemmedyrkede, og dette ryger i jorden.

Spansk flettehvidløg fra en Skagenfood-kasse. Det er sjovt at få leveret hvidløg, når man har over 100 liggende selv. Så dette løg bliver årets joker. Sidste år satte jeg fed fra et andet hvidløg hjembragt fra Frankring, som jeg byttede mig til, men de kom ikke.

Red Toch hvidløg fra fed. Flettehvidløg af artiskoktypen. Meget tidligt moden, store løg med mange, pænt store fed. Mildere, efter sigende, end Inchelium og Etisk Rød. Stammer fra en landsby i Grusien – de fed jeg får er dyrket fra andre fed fra Nykøbing Sj.

Inchelium Red FS0435. Flettehvidløg af artiskoktype, med store flotte hvidløg. Medium stærk smag. Stammer fra Colville indianerreservatet i Inchelium, Washington, USA.

Estisk rød FS0010 fra topløg. Slangehvidløg. Kraftig sort i Marbled Purple Stripe gruppen. Hvis fed lægges efterår får man ret store løg med kun 4-6 fed pr. løg – en fedstørrelse der ikke er social dagen efter! Fra marked i Tallinn i 1993.

Leningradskij, Porcelain fra fed. Slangehvidløg. Det er store og meget flotte løg. Løgene hører til “Porcelain gruppen” som betyder store løg med meget få fed, ofte kun 4-6. Løgene er nogle af de sidste der modner ofte først beg. aug.

“Thermidrome”, Flettehvidløg/Artiskok. Thermodrome skulle kunne tåle kulde bedre end de fleste af Artiskokkerne. Løgene kan blive temmelig store. Holder sig i ca. 8-12 mdr. Medium stærkt. Høst først i juli.

“Music”, Porcelain/Slangehvidløg. Høje op til 180 cm. Få fed ofte kun 4-6. Modner sidst i juli/først i august. Stærk smag. Tåler stærk frost og fugtigere klima bedre end mange andre løg. Holdbarhed 8-12 måneder.

Hestebønner i baghånden

Mens jeg så den anden vej voksede mine hestebønner færdige, modenede, overmodnede og hænger nu til tørre på planterne. Jeg får VILDT mange frø at så ud til næste år, og her gør jeg nok igen en dyd af at så ud i etaper, så det hele ikke modner på en gang 🙂

IMG_20160904_193908

De bælgede hestebønner trækker et par minutter i en skål kogende vand, afhindes og får lidt citronsaft, lidt salt og et skvæt god olivenolie.

Nå, men der var frø tilovers, og på et tidspunkt så jeg mit snit til lige at sætte et par meter mere nogle steder, hvor der var opstået huller. Det nød vi så godt af i aften.

For hvor ér hestebønner dog lækre, når man får dem høstet på det rigtige tidspunkt. Lidt bøvlede at arbejde med godt nok med bælgning og afhinding, men klart besværet værd.

Så faldt tempoet lige heeelt vildt

Fire dage inde i min ferie (starten af juli) vrikkede jeg lidt voldsomt om på min venstre fod. Det satte så først i resten af ferien en ret markant grænse for, hvor meget jeg kunne komme i haven. Det kunne jeg overhovedet ikke. Efter ferien blev al fremgang med foden så investeret i arbejdet. Så havemæssigt var dét det samme; dvs. intet.

Haven har altså meget mod min vilje stået og passet sig selv i omkring 6-7 uger. So it goes. Men den har faktisk klaret sig fint. Der er dejlige livsbekræftende vækster OVERALT! Og nede mellem alt det grønne er der faktisk også masser af afgrøder. Bevares: Havde det været holdt planmæssigt, ville der være mere at komme efter. Men hey; jeg klager ikke.

Det blev kun til et kort kig i sidste weekend med høst af kartofler og hestebønner plus krydderier.

Foden er stadig ikke helt pålidelig, så jeg begrænser turene til max. 1 times arbejde plus gåturen gennem skoven frem og tilbage.

Men i denne weekend har jeg så endelig været ordentligt i haven igen. I går høstede jeg de sidste kartofler, fik gravet noget opmagasineret Bokashi-kompost i halvdelen af kartoffelbedet, rodet lidt i kompostbunken og gjort klar til at få alt det lugegrønt på, som vil følge over de mange kommende havebesøg.

Jeg fik også plantet et par bronze-bladfennikel ud, som jeg har haft stående vildt længe, og et par stykker mere i dag, da jeg var ovre for at høste den anden halvdel af kartoflerne og grave mere kompost ned. Og så fik jeg taget en minietape på en del af stierne mellem bedene. Her stå væksterne (en del græs, men det er faktisk stor variation) knæhøjt.

IMG_20160828_135735

Nyttedyr.

Under dagens grovlugning stødte jeg på en af de Vinbjergsnegle, som jeg har importeret til området sammen med mine havenaboer. Vi håber, at de vil tage kampen op med dræbersneglene og se at få guffet nogle æg. Jeg tager det som et godt tegn, at jeg støder på en her 8 uger efter udsættelsen 🙂

Tid til at høste hvidløg

Jeg kan se rundt omkring, at de tidligste sorter af hvidløg begynder at blive høstklare nu. Og sådan lærer jeg, at den sort jeg har, så også er tidlig. Stænglerne er begyndt at lægge sig, og så er der ikke mere vækst at komme efter. Så skal de op af jorden og til tørre. Det er omtrent tre uger tidligere end sidste år.

Hvidløg 2016

Udsnit af den første lille tredjedel af 2016-høsten af hvidløg.

Størrelsen på løgene er lidt behersket i år. Jeg kunne måske godt have vandet lidt mere i de tørre perioder i maj og juni. Men jeg har på fornemmelsen, at det har spillet en større rolle, at jeg måske har fået sat dem lidt tæt denne gang.

Så mere afstand på næste kuld, som går i jorden til oktober. Og så vil jeg opgradere på sorter også; det skal flettehvidløg ind i sortimentet. De skulle have længere holdbarhed. Og måske supplerer jeg med en sort slangehvidløg mere også.

Man skal jo sørge for ikke at gå ned på hvidløg.