Om ikke så længe skal hvidløgene i jorden

Så skal der udvides på hvidløgspaletten. Der er skes – syv sorter på vej ind forskellige steder fra, og dem sætter jeg om et par uger sammen med det slangehvidløg, jeg allerede har dyrket de tre foregående sæsoner.

“Min egen” som er økohvidløg købt i den lokale Føtex i 2013. 2017 bliver altså fjerde sæson med dem, og nu skal de gerne for alvor vise, at de duer til noget. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Typen er slangehvidløg. Som sagt vil jeg give dem lidt bedre plads i år. De modner forholdsvis tidligt, og de holder sig fint de første ca. 6 måneder. Så begynder der så småt at komme spirer, men vi havde faktisk komplet brugbare hvidløg godt hen i marts-april, så rigtigt opbevaret er det fint at forvente 9 måneders holdbarhed. Smagen er god og nogenlunde mild; ikke i det kraftigste/mest aggressive i hvert fald.

Spansk flettehvidløg

Spansk flettehvidløg fra en Skagenfoodkasse. Hvidløget i maden blev erstattet med nogle af de hjemmedyrkede, og dette ryger i jorden.

Spansk flettehvidløg fra en Skagenfood-kasse. Det er sjovt at få leveret hvidløg, når man har over 100 liggende selv. Så dette løg bliver årets joker. Sidste år satte jeg fed fra et andet hvidløg hjembragt fra Frankring, som jeg byttede mig til, men de kom ikke.

Red Toch hvidløg fra fed. Flettehvidløg af artiskoktypen. Meget tidligt moden, store løg med mange, pænt store fed. Mildere, efter sigende, end Inchelium og Etisk Rød. Stammer fra en landsby i Grusien – de fed jeg får er dyrket fra andre fed fra Nykøbing Sj.

Inchelium Red FS0435. Flettehvidløg af artiskoktype, med store flotte hvidløg. Medium stærk smag. Stammer fra Colville indianerreservatet i Inchelium, Washington, USA.

Estisk rød FS0010 fra topløg. Slangehvidløg. Kraftig sort i Marbled Purple Stripe gruppen. Hvis fed lægges efterår får man ret store løg med kun 4-6 fed pr. løg – en fedstørrelse der ikke er social dagen efter! Fra marked i Tallinn i 1993.

Leningradskij, Porcelain fra fed. Slangehvidløg. Det er store og meget flotte løg. Løgene hører til “Porcelain gruppen” som betyder store løg med meget få fed, ofte kun 4-6. Løgene er nogle af de sidste der modner ofte først beg. aug.

“Thermidrome”, Flettehvidløg/Artiskok. Thermodrome skulle kunne tåle kulde bedre end de fleste af Artiskokkerne. Løgene kan blive temmelig store. Holder sig i ca. 8-12 mdr. Medium stærkt. Høst først i juli.

“Music”, Porcelain/Slangehvidløg. Høje op til 180 cm. Få fed ofte kun 4-6. Modner sidst i juli/først i august. Stærk smag. Tåler stærk frost og fugtigere klima bedre end mange andre løg. Holdbarhed 8-12 måneder.

Hestebønner i baghånden

Mens jeg så den anden vej voksede mine hestebønner færdige, modenede, overmodnede og hænger nu til tørre på planterne. Jeg får VILDT mange frø at så ud til næste år, og her gør jeg nok igen en dyd af at så ud i etaper, så det hele ikke modner på en gang 🙂

IMG_20160904_193908

De bælgede hestebønner trækker et par minutter i en skål kogende vand, afhindes og får lidt citronsaft, lidt salt og et skvæt god olivenolie.

Nå, men der var frø tilovers, og på et tidspunkt så jeg mit snit til lige at sætte et par meter mere nogle steder, hvor der var opstået huller. Det nød vi så godt af i aften.

For hvor ér hestebønner dog lækre, når man får dem høstet på det rigtige tidspunkt. Lidt bøvlede at arbejde med godt nok med bælgning og afhinding, men klart besværet værd.

Så faldt tempoet lige heeelt vildt

Fire dage inde i min ferie (starten af juli) vrikkede jeg lidt voldsomt om på min venstre fod. Det satte så først i resten af ferien en ret markant grænse for, hvor meget jeg kunne komme i haven. Det kunne jeg overhovedet ikke. Efter ferien blev al fremgang med foden så investeret i arbejdet. Så havemæssigt var dét det samme; dvs. intet.

Haven har altså meget mod min vilje stået og passet sig selv i omkring 6-7 uger. So it goes. Men den har faktisk klaret sig fint. Der er dejlige livsbekræftende vækster OVERALT! Og nede mellem alt det grønne er der faktisk også masser af afgrøder. Bevares: Havde det været holdt planmæssigt, ville der være mere at komme efter. Men hey; jeg klager ikke.

Det blev kun til et kort kig i sidste weekend med høst af kartofler og hestebønner plus krydderier.

Foden er stadig ikke helt pålidelig, så jeg begrænser turene til max. 1 times arbejde plus gåturen gennem skoven frem og tilbage.

Men i denne weekend har jeg så endelig været ordentligt i haven igen. I går høstede jeg de sidste kartofler, fik gravet noget opmagasineret Bokashi-kompost i halvdelen af kartoffelbedet, rodet lidt i kompostbunken og gjort klar til at få alt det lugegrønt på, som vil følge over de mange kommende havebesøg.

Jeg fik også plantet et par bronze-bladfennikel ud, som jeg har haft stående vildt længe, og et par stykker mere i dag, da jeg var ovre for at høste den anden halvdel af kartoflerne og grave mere kompost ned. Og så fik jeg taget en minietape på en del af stierne mellem bedene. Her stå væksterne (en del græs, men det er faktisk stor variation) knæhøjt.

IMG_20160828_135735

Nyttedyr.

Under dagens grovlugning stødte jeg på en af de Vinbjergsnegle, som jeg har importeret til området sammen med mine havenaboer. Vi håber, at de vil tage kampen op med dræbersneglene og se at få guffet nogle æg. Jeg tager det som et godt tegn, at jeg støder på en her 8 uger efter udsættelsen 🙂

Tid til at høste hvidløg

Jeg kan se rundt omkring, at de tidligste sorter af hvidløg begynder at blive høstklare nu. Og sådan lærer jeg, at den sort jeg har, så også er tidlig. Stænglerne er begyndt at lægge sig, og så er der ikke mere vækst at komme efter. Så skal de op af jorden og til tørre. Det er omtrent tre uger tidligere end sidste år.

Hvidløg 2016

Udsnit af den første lille tredjedel af 2016-høsten af hvidløg.

Størrelsen på løgene er lidt behersket i år. Jeg kunne måske godt have vandet lidt mere i de tørre perioder i maj og juni. Men jeg har på fornemmelsen, at det har spillet en større rolle, at jeg måske har fået sat dem lidt tæt denne gang.

Så mere afstand på næste kuld, som går i jorden til oktober. Og så vil jeg opgradere på sorter også; det skal flettehvidløg ind i sortimentet. De skulle have længere holdbarhed. Og måske supplerer jeg med en sort slangehvidløg mere også.

Man skal jo sørge for ikke at gå ned på hvidløg.

Justering af realiseringen af drømme om en overflod af stangbønner

Meget er indtil videre gået virkelig godt i haven i år. Andet er gået mindre godt.

IMG_20160513_130228

En Cobra stangbønne folder sig ud. Den proces bliver jeg aldrig træt af at bevidne.

Sneglene har for eksempel kastet sig grådigt over mine fint forspirede Cobra-standbønner. Enkelte planter holder stand i de fine stativer, men cirka halvdelen er gået til. Jeg kan ikke helt udelukke, at jeg har bidraget en smule til mandefaldet ved at være lidt sen til at opdage, at de skulle have mere vand, end jeg forventede.

Plan B er 1) at vande de tilbageværende planter lidt mere regelmæssigt, 2) at rydde hele det ene stativ for sørgelige rester og så et hold sukkerærter (Ezeta’s Krombek Blauschokker) – gjort i dag – og 3) at fylde hullerne i bønnerækkerne ud med pralbønner i håbet om, at de vokser hurtigere end sneglene spiser dem. Jeg har startet 9 planter at sorten Lady Di, og i morgen kommer de i jorden.

I bønneafdelingen i øvrigt går det til gengæld rigtig godt for buskbønnerne i højbedene (som sneglene i år indtil videre går helt udenom), og så står hestebønnerne virkelig, virkelig flot. Jeg regner med at sætte et par meter mere af hestebønnerne inden for de kommende dage; der er opstået nogle huller i enderne af mine bed med rødbeder, hvor det måske passer meget godt.

Rapport i forbifarten

De seneste ca. 10 dage i træk har jeg været i haven i 2-3 timer hver dag. Hvis alt skulle rapporteres minutiøst her, ville jeg være bagud både her og i haven. Jeg tænker, at jeg vil tage en retrospektiv gennemgang efter bedtyper, når jeg lige har fået sået det sidste.

Det jeg står lige over for nu er:

  • Sammenflikning af endnu en obelisk men i en version lidt lavere (højde 145 cm) til tomatillioerne, som virkelig snart vil ud af deres forspiringspotter.
  • Færdigsåning i skovhavebedene.
  • Såning af honningurt mellem hestebønnerne.
  • Forspiring til det nye skovhavebed jeg har besluttet at anlægge, når hvidløgene er høstet en gang i juli.

Tomatillioerne kommer til at stå i det samme bed, hvor jeg har høje ærter. Det er egentlig et højbed – det er bare ikke så højt, fordi jeg har skiftet bedstrategi inden jeg nåede også at hente jord til dét bed. Der kan findes forskellige bud på, om tomatillio skal have stativ eller ej. Nu prøver jeg med et stativ, og så må vi se, hvordan det udvikler sig.

Skovhavebedene kommer jeg i flere omgange til at vende tilbage til senere. De er vildt spændende. Jeg har haft en del udplantningsplanter (lidt forskellige bær, Sankthansurt, Hosta, flerårige kål, rabarber og Katost), men en del er også sået direkte. Jeg skriver mere, når tingene begynder at dukke op af jorden.

hestebønnespire

En af de første Hestebønnespirer fra for et par uge siden.

Hestebønnerne skal som sagt i år have Honningurt mellem rækkerne. De skulle tiltrække nyttedyr, som kan være med til at holde eventuelle luseangreb i skak. Hestebønnerne har fået fart på her i varmen, så det er vist på høje tid med Honningurten. Den kommer forhåbentlig i jorden i morgen.

Og så løb jeg jo tør for skovhavebed-plads. Et af de kommende lange, smalle, lave bede er nu blevet inddraget i planlægningen. Der skal være Strandkål, Bronzefennikel, Evighedsporre og sikkert også både Baquieu (salat) og Stridolo (klassisk italiensk urt; ret vinterrobust). Det skriver jeg helt sikkert mere om senere.

Bygning af stativer til stangbønner og ærter

Som sagt i marts lykkedes det mig efter en del søgen endelig at finde en instruktion til bygningen af et stativ til høje ærter og bønner, som passede nogenlunde både i dimensioner og i (beherskede) krav til håndværksmæssig kunnen.

Og med et par timers arbejde fredag, 3 timer lørdag og cirka det samme søndag er jeg nu den lykkelige ejer af fire obelisk-tårne til mine efterhånden ret fremskredne stagbønner og høje ærter.

Hvert tårn er sammensat af 24 stykker træ ved hjælp af 80 skruer. Der er materialer for en rund 100-mand i hvert tårn. Konstruktionen er meget stabil, så det er tilsyneladende ikke nødvendigt med afstivning i form af kryds.

Hvad var de vigtigste erfaringer?

  • Hav to skrue-/boremasiner; en med bor til forboring og en med skrue-bit. Havde jeg regnet ud fra starten.
  • Gør dig umage med at holde styr på træstykkerne. Skriv længden på dem med blyant.
  • Gør evt. en indsats for at finde en bordsav, hvis du skal lave mere end 2 tårne. Jeg brugte en fukssvans. Det kræver god tålmodighed.
  • Giv dig ordentlig tid og hold pauser. Den største fejl jeg lavede, var efter at have mast på i 2,5 timer uden pause. It’s supposed to be fun; so have fun.

Ville jeg gøre det igen? Uden tvivl. Jeg glæder mig SÅ meget til at få gang i dem. Hvis det stadig virker som en god ide, når stangbønnerne har tilbragt deres første nat udenfor i morgen, bliver det første hold plantet ud i morgen aften.

Billeder skal vi have

 

 

Symbiose og prydsager: På kursus i skovhavedyrkning

Jeg har været på Skovhavekursus hos Permakulturhaven på Friland ved Feldballe på Djursland. Det var en lørdag med rigtig godt udbytte. Formiddagen blev brugt på en gennemgang af principperne for skovhaver, og eftermiddagen gik med at kigge på spændende planter.

Skovhave handler ikke om at lave have i skoven. Det hander heller ikke om at lave haver om til skove. Det handler om at anvende nogle af de principper i haven, som får skoven til at fungere som et kredsløb. Om at overføre dem til dyrkningen af en produktiv køkkenhave med et stort og kontinuerligt udbytte på baggrund af et virkelig lavt input efter etableringen.

Sammenlignet med en traditionel køkkenhave, vil en skovhave når den først er på plads, stort set passe sig selv.

Skovhavedyrkning adskiller sig fra traditionel havedyrkning på flere måder: 1) Der bliver fortrinsvist dyrket flerårige planter, 2) Det er det biologiske kredsløb, ikke kun det kemiske, der er i fokus. 3) Planterne dyrkes i flere plan og 4) Behov for lavt input og lavt vedligehold er en prioritet.

2016-05-14 22.15.22

Spillet om flerårige grøntsager. Der er mange nye plantenavne at lære at kende. Et kortspil hjælper. Også selvom man få bank af yngstedatteren i debut-spillet.

Planterne i skovhaven yder år efter år, når de først står der. Mange af de arter man bruger, findes i dag i vilde former, fx. Spinatsyre. En del er også gamle mere eller mindre glemte arter af nytteplanter, som nu kommer til sin ret igen; Stolthenriks Gåsefod kan nævnes her. Og mange prydplanter er også spiselige og egner sig godt til skovhaven, fx. Sankthansurt.

Prydplanter der egner sig som grøntsager kaldes også “prydsager”.

I den traditionelle måde at dyrke på, er der fokus på det kemiske kredsløb. Det kortsigtet næringsstofsforbrug, sygdomsbekæmpelse og monokultur. I skovhaven handler det mere om biologisk ligevægt, langsigtet næringsstofkredsløb og produktiv diversitet. Om samarbejde med de biologisk processer frem for manipulation af dem.

Noget af kerne i skovhaven er at dyrke i flere plan samtidigt. Ideelt går man efter at dyrke i højden (træ eller busk), i mellemniveauet (busk under træ eller planter som vokser op af træer/buske) og i bunden af bedet i et tæt dække af planter. Når vertikalen tænkes ind på denne måde, betyder det at skovhaven har en dobbelt så høj grad af udnyttelse af sollyset som ved den traditionelle monoplane dyrkning på flad grund.

Det lave behov for input kommer bl.a. i stand ved at prioritere af få permanente kvælstofbindende planter tænkt ind i samlingen af planter. Al jord er dækket af planter, hvilket nedsætter fordampningen og derved behovet for vandtilførsel. Og planterne står tæt, tæt, tæt, hvilket overlader ingen plads til ukrudt.

I Permakulturhavens 300 kvadratmeter skovhave har de i år brugt 4 timer på at luge. Og de forventer ikke at skulle luge mere i år. Hakkejernet står og ruster.

I min haveplan er der indregnet etableringen af fem små skovhavebede i år. Jeg kommer ikke til at arbejde voldsomt meget i højden i min nuværende have. Det jeg til gengæld kan, er at samle mig erfaringer med at etablere et stabilt plantedække, og så viden om at anvende de mange nye planter, som den her driftsform introducerer.