Rapport i forbifarten

De seneste ca. 10 dage i træk har jeg været i haven i 2-3 timer hver dag. Hvis alt skulle rapporteres minutiøst her, ville jeg være bagud både her og i haven. Jeg tænker, at jeg vil tage en retrospektiv gennemgang efter bedtyper, når jeg lige har fået sået det sidste.

Det jeg står lige over for nu er:

  • Sammenflikning af endnu en obelisk men i en version lidt lavere (højde 145 cm) til tomatillioerne, som virkelig snart vil ud af deres forspiringspotter.
  • Færdigsåning i skovhavebedene.
  • Såning af honningurt mellem hestebønnerne.
  • Forspiring til det nye skovhavebed jeg har besluttet at anlægge, når hvidløgene er høstet en gang i juli.

Tomatillioerne kommer til at stå i det samme bed, hvor jeg har høje ærter. Det er egentlig et højbed – det er bare ikke så højt, fordi jeg har skiftet bedstrategi inden jeg nåede også at hente jord til dét bed. Der kan findes forskellige bud på, om tomatillio skal have stativ eller ej. Nu prøver jeg med et stativ, og så må vi se, hvordan det udvikler sig.

Skovhavebedene kommer jeg i flere omgange til at vende tilbage til senere. De er vildt spændende. Jeg har haft en del udplantningsplanter (lidt forskellige bær, Sankthansurt, Hosta, flerårige kål, rabarber og Katost), men en del er også sået direkte. Jeg skriver mere, når tingene begynder at dukke op af jorden.

hestebønnespire

En af de første Hestebønnespirer fra for et par uge siden.

Hestebønnerne skal som sagt i år have Honningurt mellem rækkerne. De skulle tiltrække nyttedyr, som kan være med til at holde eventuelle luseangreb i skak. Hestebønnerne har fået fart på her i varmen, så det er vist på høje tid med Honningurten. Den kommer forhåbentlig i jorden i morgen.

Og så løb jeg jo tør for skovhavebed-plads. Et af de kommende lange, smalle, lave bede er nu blevet inddraget i planlægningen. Der skal være Strandkål, Bronzefennikel, Evighedsporre og sikkert også både Baquieu (salat) og Stridolo (klassisk italiensk urt; ret vinterrobust). Det skriver jeg helt sikkert mere om senere.

One thought on “Rapport i forbifarten

  1. Du viser nogle lidt andre dele af havelivet end blomsterne, det synes jeg er fedt.

    Tag meget gerne et kig forbi FlowerAwards – ganske almindelige havebilleder, er nemlig også mere end velkomne! Adspredelse ville være fantastisk!

    Se her: FlowerAwards.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *