Forspiring af knoldselleri 2016

Jeg skal have knoldselleri i haven i 2016. De skal have så lang tid som muligt til at udvikle sig, og derfor skal de allerede sættes til forspiring i januar/februar. Jeg såede to sorter forleden; Prinz og Ibiz. Det er helt vanvittigt så små sellerifrø er, når man tænker det i forhold til, hvor store de bliver som færdige grøntsager. En knappenål med et hovede på den størrelse ville være ubrugelig!

I forhold til forspiringen så tidligt, skal man være opmærksom på balancen mellem temperatur og lys. Hvis de står for varmt, vil de begynde at strække sig efter lyset. Derfor skal de bare lige have det varmt nok til at spire, men ikke så varmt, at de eksploderer i vækst. Og faktisk er det for selleri lyset, som sætter gang i selve spiringen. Derfor skal frøene ikke dækkes med jord. Det skal bare lægges oven på jorden og trykkes let til. Læs mere om knoldselleri på Begynderhaven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *