Der er masser af forår endnu, sagde min rabarber beroligende

Lige som jorden begyndte at blive til at arbejde med, gik jeg ned med to ugers killer-influenza hen over Påsken, og derefter har jeg brugt en uge på at løbe forsømmelser ind på arbejde. Jeg nåede i processen at overbevise mig selv om, at foråret nu var gået, at jeg ikke ville nå noget som helst; at al planlægningen og alle drømmene var forgæves. Ikke så meget stres; bare øv-hed.

rabarber

Rabarberen er godt i gang. Jeg lovede den lige at luge rundt om den senere på weekenden.

I dag kom jeg så endelig i haven. Energien er der godt nok ikke helt endnu, men det blev da til et par timer med klargøring, og jeg fik også bredsået spinat i et par bede.

Og jeg kunne jo godt se, at der er masser af forår tilbage endnu. Jeg tog et øjebliks pause, og vendte situationen med rabarberen. Den bad mig også køle lidt af og nyde det. Så det vil jeg huske at gøre. Vi når det, vi når.

De næste par dage skal der sættes kanter på bedene til kartofler, jordskokker og så ærte-/bønnebedet. Der skal generelt gødes og sås mere spinat som forafgrøde. Og er der mere energi, skal der sættes mere forspiring i gang.

One thought on “Der er masser af forår endnu, sagde min rabarber beroligende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *