Symbiose og prydsager: På kursus i skovhavedyrkning

Jeg har været på Skovhavekursus hos Permakulturhaven på Friland ved Feldballe på Djursland. Det var en lørdag med rigtig godt udbytte. Formiddagen blev brugt på en gennemgang af principperne for skovhaver, og eftermiddagen gik med at kigge på spændende planter.

Skovhave handler ikke om at lave have i skoven. Det hander heller ikke om at lave haver om til skove. Det handler om at anvende nogle af de principper i haven, som får skoven til at fungere som et kredsløb. Om at overføre dem til dyrkningen af en produktiv køkkenhave med et stort og kontinuerligt udbytte på baggrund af et virkelig lavt input efter etableringen.

Sammenlignet med en traditionel køkkenhave, vil en skovhave når den først er på plads, stort set passe sig selv.

Skovhavedyrkning adskiller sig fra traditionel havedyrkning på flere måder: 1) Der bliver fortrinsvist dyrket flerårige planter, 2) Det er det biologiske kredsløb, ikke kun det kemiske, der er i fokus. 3) Planterne dyrkes i flere plan og 4) Behov for lavt input og lavt vedligehold er en prioritet.

2016-05-14 22.15.22

Spillet om flerårige grøntsager. Der er mange nye plantenavne at lære at kende. Et kortspil hjælper. Også selvom man få bank af yngstedatteren i debut-spillet.

Planterne i skovhaven yder år efter år, når de først står der. Mange af de arter man bruger, findes i dag i vilde former, fx. Spinatsyre. En del er også gamle mere eller mindre glemte arter af nytteplanter, som nu kommer til sin ret igen; Stolthenriks Gåsefod kan nævnes her. Og mange prydplanter er også spiselige og egner sig godt til skovhaven, fx. Sankthansurt.

Prydplanter der egner sig som grøntsager kaldes også “prydsager”.

I den traditionelle måde at dyrke på, er der fokus på det kemiske kredsløb. Det kortsigtet næringsstofsforbrug, sygdomsbekæmpelse og monokultur. I skovhaven handler det mere om biologisk ligevægt, langsigtet næringsstofkredsløb og produktiv diversitet. Om samarbejde med de biologisk processer frem for manipulation af dem.

Noget af kerne i skovhaven er at dyrke i flere plan samtidigt. Ideelt går man efter at dyrke i højden (træ eller busk), i mellemniveauet (busk under træ eller planter som vokser op af træer/buske) og i bunden af bedet i et tæt dække af planter. Når vertikalen tænkes ind på denne måde, betyder det at skovhaven har en dobbelt så høj grad af udnyttelse af sollyset som ved den traditionelle monoplane dyrkning på flad grund.

Det lave behov for input kommer bl.a. i stand ved at prioritere af få permanente kvælstofbindende planter tænkt ind i samlingen af planter. Al jord er dækket af planter, hvilket nedsætter fordampningen og derved behovet for vandtilførsel. Og planterne står tæt, tæt, tæt, hvilket overlader ingen plads til ukrudt.

I Permakulturhavens 300 kvadratmeter skovhave har de i år brugt 4 timer på at luge. Og de forventer ikke at skulle luge mere i år. Hakkejernet står og ruster.

I min haveplan er der indregnet etableringen af fem små skovhavebede i år. Jeg kommer ikke til at arbejde voldsomt meget i højden i min nuværende have. Det jeg til gengæld kan, er at samle mig erfaringer med at etablere et stabilt plantedække, og så viden om at anvende de mange nye planter, som den her driftsform introducerer.

Der er masser af forår endnu, sagde min rabarber beroligende

Lige som jorden begyndte at blive til at arbejde med, gik jeg ned med to ugers killer-influenza hen over Påsken, og derefter har jeg brugt en uge på at løbe forsømmelser ind på arbejde. Jeg nåede i processen at overbevise mig selv om, at foråret nu var gået, at jeg ikke ville nå noget som helst; at al planlægningen og alle drømmene var forgæves. Ikke så meget stres; bare øv-hed.

rabarber

Rabarberen er godt i gang. Jeg lovede den lige at luge rundt om den senere på weekenden.

I dag kom jeg så endelig i haven. Energien er der godt nok ikke helt endnu, men det blev da til et par timer med klargøring, og jeg fik også bredsået spinat i et par bede.

Og jeg kunne jo godt se, at der er masser af forår tilbage endnu. Jeg tog et øjebliks pause, og vendte situationen med rabarberen. Den bad mig også køle lidt af og nyde det. Så det vil jeg huske at gøre. Vi når det, vi når.

De næste par dage skal der sættes kanter på bedene til kartofler, jordskokker og så ærte-/bønnebedet. Der skal generelt gødes og sås mere spinat som forafgrøde. Og er der mere energi, skal der sættes mere forspiring i gang.

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.

Selvforsyning: Tre pejlemærker for valg af afgrøder

Ligesom Bonderøven pløjede jeg mig i min barndom stordrømmende gennem John Seymoures Den Selvforsynende Have. Men en ting er at drømme om strømme af hjemmeproducerede grøntsager, noget andet er endelig at stå med noget bar jord og skulle i gang.

Nu bliver jeg helt givet aldrig selvforsynende med bare 100 kvadratmeter og ingen mulighed for dyrehold. Der kan højst blive tale om en vis selvforsyningsgrad på nogle få udvalgte afgrøder. Men det er også nok.

For overskuelighedens skyld fokuserer jeg i forhold til selvforsyning på en afgrøde af gangen. Jeg skal lige lære hver enkelt afgrøde at kende, og finde den sort som passer til min jord, plus til den indsats jeg nu kan lægge i det hele. Så det er pejlemærke 1: Dyrk noget, der passer til jorden.

Hvidløg september 2015

Noget ved min fede lerjord siger “dyrk hvidløg på mig”.

Som hjemmedyrker kan du ikke konkurrere på pris med den industrielt massefremstillede grøntsag. Men du kan snildt slå supermarkederne på variation og på smag og på egenskaber i køkkenet (og sundhed, efter alt at dømme). Og på friskhed, naturligvis. Som hjemmedyrker kan du arbejde med sorter og afgrøder, der aldrig aldrig nogensinde bliver rentable i den industrielle produktion, og som derfor ikke kan opdrives i almindeligt salg. Det er pejlemærke 2: Dyrk det, du ellers ikke kan få andre steder.

Det tredje pejlemærke handler om at arbejde med sæsonens længde. Det er ingen kunst at være selvforsynende med gulerødder fra juli til september. Men hvis du kan hente friske gulerødder i haven året rundt – eller måske bare i otte måneder, så begynder det at ligne noget. Gulerødder er ikke lige et fokuspunkt for mig, men jeg er meget interesseret i så høj grad af helårsforsyning som muligt. Og det er pejlemærke 3: Der skal på sigt være noget grønt at hente i haven hver dag på året. Et delmål her er hver uge 🙂

Der er flere pejlemærker, fx. i forhold til, hvordan jeg gerne vil arbejde med jorden, gøde og vande osv., men det vender jeg tilbage til en anden gang.