Bygning af stativer til stangbønner og ærter

Som sagt i marts lykkedes det mig efter en del søgen endelig at finde en instruktion til bygningen af et stativ til høje ærter og bønner, som passede nogenlunde både i dimensioner og i (beherskede) krav til håndværksmæssig kunnen.

Og med et par timers arbejde fredag, 3 timer lørdag og cirka det samme søndag er jeg nu den lykkelige ejer af fire obelisk-tårne til mine efterhånden ret fremskredne stagbønner og høje ærter.

Hvert tårn er sammensat af 24 stykker træ ved hjælp af 80 skruer. Der er materialer for en rund 100-mand i hvert tårn. Konstruktionen er meget stabil, så det er tilsyneladende ikke nødvendigt med afstivning i form af kryds.

Hvad var de vigtigste erfaringer?

  • Hav to skrue-/boremasiner; en med bor til forboring og en med skrue-bit. Havde jeg regnet ud fra starten.
  • Gør dig umage med at holde styr på træstykkerne. Skriv længden på dem med blyant.
  • Gør evt. en indsats for at finde en bordsav, hvis du skal lave mere end 2 tårne. Jeg brugte en fukssvans. Det kræver god tålmodighed.
  • Giv dig ordentlig tid og hold pauser. Den største fejl jeg lavede, var efter at have mast på i 2,5 timer uden pause. It’s supposed to be fun; so have fun.

Ville jeg gøre det igen? Uden tvivl. Jeg glæder mig SÅ meget til at få gang i dem. Hvis det stadig virker som en god ide, når stangbønnerne har tilbragt deres første nat udenfor i morgen, bliver det første hold plantet ud i morgen aften.

Billeder skal vi have

 

 

Standard-setup til forspiring

Marts og april er de store forspiringsmåneder. Her er mit standardsetup i år:

avispapirspotter på bakke

Jeg sætter normalt 24 avispotter på hver bakke. Der kan godt presses i hvert fald 35 potter ind på en bakke, men så bliver de besværlige at arbejde videre med senere. De vil gradvist gro sammen, og så giver det et være ælte, når man skal til at plante om.

  • Avispapirspotter
  • Serveringsbakker
  • Indlæg i bakken af papir
  • Såjord iblandet kokosgranulat
  • Plantemærker

Avispotterne laver jeg med min u-undværlige Potmaker. Jeg købte en i dyre domme en gang, men nu kan de vist findes i Netto og lignende til fuldkommen latterlige priser. Men køb et par stykker, så. De er hyggeligt at sidde at lave potter sammen.

Serveringsbakkerne er en af de helt billige modeller fra Ikea. Det er meget praktisk på denne måde at kunne håndtere potterne “sætvist”.

I år forsøger jeg mig med et papirsindlæg i bunden af bakkerne. Jeg forestiller mig, at de giver mig lidt ekstra tid i forhold til at undgå udtørring (som kan smadre selv den bedste forspirring (det kan overvanding også!!)). Jeg havde planlagt at bruge avispapir, men i løbet af vinteren fik jeg en forsendelse, som indeholdt voldsomt meget nedpakningspapir. Det gemte jeg, og anvender nu som indlæg. Der er vist nok til et par år.

Såjord… Ud over at jeg konsekvent undgår produkter med spagnum i, er jeg ikke så krakilsk. Jeg har tidligere forspiret i almindelig pottemuld, hvilket egentlig ikke tilrådes, fordi gødningen kan virke hæmmende på nogle frøs spireevne. Min fornemmelse er dog, at det oftere er et problem, at jorden pakker for tæt. Og det er derfor at jeg i år blander kokos-materiale i min jord. Den skulle både give luft og være bedre til at holde på fugtigheden – altså igen et værn mod udtørring. Jeg købte en sæk kokos-jord meget dyrt, inden jeg orienterede mig ordentlig på markedet. Mit næste køb bliver nok denne her fra Byhaver.

Det sidste, meget vigtige, er at huske at sætte plantemærker. og NEJ: Du kan IKKE huske, hvad du har sået i de forskellige potter. Jeg har hidtil været meget konsekvent med mærker i alle avispotter. I år slacker jeg dog lidt, fx. når en bakke kun indeholder een slags frø; så sætter jeg bare mærker i den ene ende af bakken. Jeg bruger sådan nogle plastik nogle, som jeg købte en ordentlig masse af for nogle år siden, og løbende renser af efter brug. Se dig lige for på dét marked. Du kommer hurtigt til at give rigtig meget for ikke særlig meget. Hvis du falder over en kasseret persienne, kan du bruge den kommende vinters kolde mørke aftener til at producere plantemærker nok til resten af dine dagen.

Obeliskformet stativ til stangbønner og høje ærter

Med det lille areal jeg har til rådighed, må jeg tænke i højden for at få sat ydelsen i haven lidt op. Både stangbønner og høje ærter er helt oplagte her. Så jeg har gennem et stykke tid været på jagt efter inspiration til noget stativ-agtigt, som både faldt i min smag og som var passende enkelt i forhold til mine håndværksmæssige talenter.

Ærteblomst fra 2015

Ærteblomst fra 2015 i mellemhøj blå sukkerært. I år kommer jeg til at kunne brede mig mere i højden med ærter og bønner.

Nu tror jeg, jeg har fundet det med denne Easy Garden Obelisk. Jeg behøver ikke en gang at justere særlig meget på målene; de 27 inches i bunden – ca. 60 cm – passer perfekt til de bede, de skal stå i, som vil være ca. 70 cm brede.

Og under oprydningen i mine frø forleden, fandt jeg oven i købet både en stangbønne og en høj ært. Specielt den høje ært, som skulle være ydende over en længere periode, har jeg store forventninger til. Så jeg må i gang med den første obelisk og se, hvordan dét spænder af.

Her er lige målene omsat til runde centimeter-tal:

Udgangspunktet er amerikanske 4 by 4’s, dvs. lister med mål på 10*10 cm. Hvis man har noget andet, må målene justeres accordingly.

Til ben: 4 stk på 185 cm
Til trin på stiger: 2*20 cm, 2*30 cm, 2*40 cm, 2*50 cm, 2*60 cm
Til forbindere: 2*27 cm 2*37 cm, 2*47 cm, 2*57 cm, 2*67 cm

Jeg vil nok også stabilisere med et par kryds, men det forholder jeg mig til, når jeg står med de første færdige rammer.

Og han byggede dem sgu…

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.

Pottefoldning

Jeg har haft stor fornøjelse de papirspotter, som jeg årligt laver flere hundrede af med min Pot maker. Hvis man vil videre i dét spor – og har tid nok – kan man fortsætte til firkantede potter:

Jeg har flere gange forsøgt at få afgjort, om der skulle være noget i forhold til om tryksværten kan forurene planterne i avispotterne. Hvor mon man skal spørge om den slags? Fødevarestyrelsen?