Sæson 2017 er i gang

Med inspiration fra skovhavekurset i maj oprettede jeg på det tidspunkt fem små bede ud fra skovhaveprincipper. Der kom en del i jorden på een gang. Noget gik godt, og en del har ikke vist sig, men der er da noget at bygge videre på.

Det ser ud til, at det er lykkes at flytte Rabarberne, og måske smed Katosten i samme bed også frø nok til, at den kommer igen af sig selv til næste år. En god klynge Hosta har taget pænt fat i et bed. Det samme sted har en Boysenbær taget bo, og i nabobedene hhv. to Honningbærbuske og to Sølvbærbuske. Desuden trives fire Stenurtplanter også helt udmærket.

takkeklap

Takkeklap er en højt skatte plante i skovhavekredse.

Jeg såede også en del frø, men det eneste der rigtigt er kommet op, er to Biebernelle-planter. De skal dog være så velkomne. Jeg såede desuden Sødskærm, Takkeklap, Stolt henriks gåsefod og Sibirisk vinterportulak. Dér har endnu intet vist sig. En del af frøene, har jeg senere fundet ud af, skal have frost, før de vil spire, så der kan stadig nå at ske noget til foråret

Men jeg har nu alligevel også sået en stak potter til med de fire urter (sammen med nogle Skovløg, for man skal ikke sådan bare lade sig afskrække). Planen er, at de skal over at stå i haven i god tid inden frosten. Så skal de være dér hen over vinteren, og så begynder der forhåbentlig at ske noget, når foråret viser sig, hvorefter jeg kan plante ud, når de er i god vækst og jorden er tjenlig til det.

Jeg har besluttet mig for at udvide skovhavedelen af haven ved at nedlægge to af de mest faldefærdige højbede, hvilket vil give plads til tre bede på 70*250 cm. Så planterne får jeg brug for under alle omstændigheder. Hvis det ikke bliver for vådt i november/december, burde jeg kunne nå at sætte kanter, så jeg bare kan gå i gang til foråret.

Og så skal jeg have anskaffet mig et mælkebøttejern.

 

Rapport i forbifarten

De seneste ca. 10 dage i træk har jeg været i haven i 2-3 timer hver dag. Hvis alt skulle rapporteres minutiøst her, ville jeg være bagud både her og i haven. Jeg tænker, at jeg vil tage en retrospektiv gennemgang efter bedtyper, når jeg lige har fået sået det sidste.

Det jeg står lige over for nu er:

  • Sammenflikning af endnu en obelisk men i en version lidt lavere (højde 145 cm) til tomatillioerne, som virkelig snart vil ud af deres forspiringspotter.
  • Færdigsåning i skovhavebedene.
  • Såning af honningurt mellem hestebønnerne.
  • Forspiring til det nye skovhavebed jeg har besluttet at anlægge, når hvidløgene er høstet en gang i juli.

Tomatillioerne kommer til at stå i det samme bed, hvor jeg har høje ærter. Det er egentlig et højbed – det er bare ikke så højt, fordi jeg har skiftet bedstrategi inden jeg nåede også at hente jord til dét bed. Der kan findes forskellige bud på, om tomatillio skal have stativ eller ej. Nu prøver jeg med et stativ, og så må vi se, hvordan det udvikler sig.

Skovhavebedene kommer jeg i flere omgange til at vende tilbage til senere. De er vildt spændende. Jeg har haft en del udplantningsplanter (lidt forskellige bær, Sankthansurt, Hosta, flerårige kål, rabarber og Katost), men en del er også sået direkte. Jeg skriver mere, når tingene begynder at dukke op af jorden.

hestebønnespire

En af de første Hestebønnespirer fra for et par uge siden.

Hestebønnerne skal som sagt i år have Honningurt mellem rækkerne. De skulle tiltrække nyttedyr, som kan være med til at holde eventuelle luseangreb i skak. Hestebønnerne har fået fart på her i varmen, så det er vist på høje tid med Honningurten. Den kommer forhåbentlig i jorden i morgen.

Og så løb jeg jo tør for skovhavebed-plads. Et af de kommende lange, smalle, lave bede er nu blevet inddraget i planlægningen. Der skal være Strandkål, Bronzefennikel, Evighedsporre og sikkert også både Baquieu (salat) og Stridolo (klassisk italiensk urt; ret vinterrobust). Det skriver jeg helt sikkert mere om senere.

Symbiose og prydsager: På kursus i skovhavedyrkning

Jeg har været på Skovhavekursus hos Permakulturhaven på Friland ved Feldballe på Djursland. Det var en lørdag med rigtig godt udbytte. Formiddagen blev brugt på en gennemgang af principperne for skovhaver, og eftermiddagen gik med at kigge på spændende planter.

Skovhave handler ikke om at lave have i skoven. Det hander heller ikke om at lave haver om til skove. Det handler om at anvende nogle af de principper i haven, som får skoven til at fungere som et kredsløb. Om at overføre dem til dyrkningen af en produktiv køkkenhave med et stort og kontinuerligt udbytte på baggrund af et virkelig lavt input efter etableringen.

Sammenlignet med en traditionel køkkenhave, vil en skovhave når den først er på plads, stort set passe sig selv.

Skovhavedyrkning adskiller sig fra traditionel havedyrkning på flere måder: 1) Der bliver fortrinsvist dyrket flerårige planter, 2) Det er det biologiske kredsløb, ikke kun det kemiske, der er i fokus. 3) Planterne dyrkes i flere plan og 4) Behov for lavt input og lavt vedligehold er en prioritet.

2016-05-14 22.15.22

Spillet om flerårige grøntsager. Der er mange nye plantenavne at lære at kende. Et kortspil hjælper. Også selvom man få bank af yngstedatteren i debut-spillet.

Planterne i skovhaven yder år efter år, når de først står der. Mange af de arter man bruger, findes i dag i vilde former, fx. Spinatsyre. En del er også gamle mere eller mindre glemte arter af nytteplanter, som nu kommer til sin ret igen; Stolthenriks Gåsefod kan nævnes her. Og mange prydplanter er også spiselige og egner sig godt til skovhaven, fx. Sankthansurt.

Prydplanter der egner sig som grøntsager kaldes også “prydsager”.

I den traditionelle måde at dyrke på, er der fokus på det kemiske kredsløb. Det kortsigtet næringsstofsforbrug, sygdomsbekæmpelse og monokultur. I skovhaven handler det mere om biologisk ligevægt, langsigtet næringsstofkredsløb og produktiv diversitet. Om samarbejde med de biologisk processer frem for manipulation af dem.

Noget af kerne i skovhaven er at dyrke i flere plan samtidigt. Ideelt går man efter at dyrke i højden (træ eller busk), i mellemniveauet (busk under træ eller planter som vokser op af træer/buske) og i bunden af bedet i et tæt dække af planter. Når vertikalen tænkes ind på denne måde, betyder det at skovhaven har en dobbelt så høj grad af udnyttelse af sollyset som ved den traditionelle monoplane dyrkning på flad grund.

Det lave behov for input kommer bl.a. i stand ved at prioritere af få permanente kvælstofbindende planter tænkt ind i samlingen af planter. Al jord er dækket af planter, hvilket nedsætter fordampningen og derved behovet for vandtilførsel. Og planterne står tæt, tæt, tæt, hvilket overlader ingen plads til ukrudt.

I Permakulturhavens 300 kvadratmeter skovhave har de i år brugt 4 timer på at luge. Og de forventer ikke at skulle luge mere i år. Hakkejernet står og ruster.

I min haveplan er der indregnet etableringen af fem små skovhavebede i år. Jeg kommer ikke til at arbejde voldsomt meget i højden i min nuværende have. Det jeg til gengæld kan, er at samle mig erfaringer med at etablere et stabilt plantedække, og så viden om at anvende de mange nye planter, som den her driftsform introducerer.

Lektion i skovløgbladets lighed med græsstrå

 

En gang i august sidste år hørte jeg fuldkommen tilfældigt om Skovløg i radioen. Anledningen var, at de nu stod med yngleløg i deres fine blomsterstande. Da ordet “spiselige” blev sagt, var min interesse vakt. Dém skulle jeg da have nogle af i min have.

Så jeg begyndte at spejde efter de her blomsterstande, som efter sigende nærmest skulle være overalt. Men jeg kunne ikke finde nogen. Overhovedet. Faktisk havde jeg opgivet, og vi var et godt stykke henne i september, før de pludselig bare stod der ved en cykelsti, som jeg stort set kører på dagligt.

Stor glæde, indsamling og plantning i et forholdsvis rodet bed i haven. Jeg havde forventet, at de ville nå at skyde inden vinteren. Som sagt var bedet ret rodet fra starten; der var rester af persille og koriander (og måske lidt kørvel), og der var også rucola og skorzonerrod. Og så var der babymælkebøtter og græs, græs, græs og lidt andet snask.

Men jeg kunne ikke få øje på nogen løgagtige vækster. Øv. Så satte jeg min lid til foråret; dér måtte de da begynde at komme, og sikkert også som noget af det først. Men nej. Jeg lugede løbenede i bedet, men afskrev efterhånden skovløgene, og begyndte at lægge andre planer for det bed (og for et nyt forsøg med skovløg).

skovløg

Græs til venstre, skovløg til højre. Forskellen ses tydeligt på rødderne, men bladende kan da vist snyde de fleste…

Den nye plan går i korthed ud på, at der skal være rødbeder i det bed i år. Dem var jeg så ved at så i dag. Og pludselig lægger jeg mærke til, at nogle af de græsstrå jeg fjerne i processen, har nogle underlige vækster nede ved roden. Ved nærmere eftersyn lignede det faktisk en løgvækst. Men bladende, det var altså græs…

Kort proces: jeg smager på et blad. Ret lækker smag a la purløg med et hvidløgspift men stadig helt anderledes end ramsløg. Det må jo være de længe savnede skovløg! Yrk! De var egentlig en fin succes, men denne amatør af en gartner kunne bare ikke skelne den fra græs, og har løbende luget dem væk! Flot, mig selv 🙂

Den nye plan er nu at høste nye yngleløg i sensommeren og plante dem ud i potter. Dér kan de så stå vinteren over, og når det så bliver forår 2017, ryger de i et af skovhavebedene. Så skulle der være en chance for succes.

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.

Tilmeldt Skovhavekursus den 14. maj

Jeg var heldig at få en plads på Skovhavekursus den 14. maj hos Permakulturhaven på Friland. Jeg glæder mig vildt meget. Jeg fik en kort introduktion til, hvad skovhaver handler om i praksis, da jeg var på rundtur i haven i forbindelse med en Åbent hus dag på Friland sidste år. Jeg regner med at slæbe godt med flerårige grøntsager med hjem, så jeg kan får startet op på nogle skovhavebede allerede i år.