Jordskokker it is

Jeg havde egentlig afskrevet nogensinde at skulle have jordskokker. De er besværlige at arbejde med i køkkenet, og de er efter sigende heller ikke til at slippe af med i haven, når man først har haft dem. Men man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det gik op for mig, at 1) de har et meget højt udbytte, og 2) der kan høstes af et veldrevet bed det meste af året.

Jeg opdagede Aspargesjordskokker, Helianthus tuberosus ‘Asparagus’, og faldt for kombinationen nem at håndtere, smager godt og yder ret godt. Da jeg så var i gang, fandt jeg yderligere frem til en Rød Jordskokke. Og nu er der så planlagt med et langt, smalt, lavt bed med de to slags jordskokker.

Rød jordskok til venstre og aspargesjordskok til højre. Der er til rigeligt planter med de knolde jeg har.

Rød jordskok til venstre og aspargesjordskok til højre. Der er til rigeligt planter med de knolde jeg har.

Jeg tog med en god haveven til Solsikken ved silkeborg. Stolt hjemvendt med nyindkøbet gik det op for mig, at jeg ikke vidste, hvordan sådan nogle javerter skal vende, når jeg sætter dem i jorden. Så afsted til Praktisk Økologis Facebookgruppe for medlemmer.

Det viser sig, at det er helt lige meget, hvordan de vender. Man kan oven i købet også skære knoldene op i flere stykker, inden man sætter dem, for at få flere planter.

Derudover lærte jeg, at knoldene vokser nærmest vandret ud fra planten, og ikke lodret nedad, som jeg umiddelbart havde forestillet mig. Endelig foreslog en havekollega, at jeg måske skulle overveje af lave noget rodafgrænsning i jorden, så jeg ikke ender med jordskokker ud over det hele.

Dét skal forsøges. Gartneren hos Solsikken fremhævede faktisk, at specialt aspargesjordskokken er lidt offensiv i spredning. Den røde skulle til gengæld fint sætte sine knolde direkte under sin top, og derved være nemmere at styre.

Dejligt at blive klogere.

Jordskokker er i øvrigt åbenbart historisk undervurderede og på vej frem: Jordskokker er ikke bare jordskokker.

Forspiring af knoldselleri 2016

Jeg skal have knoldselleri i haven i 2016. De skal have så lang tid som muligt til at udvikle sig, og derfor skal de allerede sættes til forspiring i januar/februar. Jeg såede to sorter forleden; Prinz og Ibiz. Det er helt vanvittigt så små sellerifrø er, når man tænker det i forhold til, hvor store de bliver som færdige grøntsager. En knappenål med et hovede på den størrelse ville være ubrugelig!

I forhold til forspiringen så tidligt, skal man være opmærksom på balancen mellem temperatur og lys. Hvis de står for varmt, vil de begynde at strække sig efter lyset. Derfor skal de bare lige have det varmt nok til at spire, men ikke så varmt, at de eksploderer i vækst. Og faktisk er det for selleri lyset, som sætter gang i selve spiringen. Derfor skal frøene ikke dækkes med jord. Det skal bare lægges oven på jorden og trykkes let til. Læs mere om knoldselleri på Begynderhaven.