Sjove frø fra Frøsamlerne

I denne uge kom forårslisten fra Frøsamlerne. Jeg har egentlig tæt på frø nok til i hvert fald et par sæsoner i men kasser, meeeen man kan jo altid bruge bare lidt flere. Jeg holdt mig dog til fire sorter denne gang.

Frølisten går ud til medlemmer af Frøsamlerne forår og efterår, og det er et af de steder man skal kigge, når man vil dyrke det lidt mindre mainstream.

Baqieu er en gammel salat-sort fra Frankrig, som jeg faktisk har overveje et par gange før. Men jeg har ikke gjort så meget i salat, fordi der er temmelig mange snegle på min jord. I år vil jeg dog investere i sneglehegn til en 12-15 kvadratmeter, og så skal der køres på med salater, bønner og ærter. Det viser sig at være Merete fra den fremragende Vild med Have som udbyder frøene; vildt hygeligt 🙂

Dunkelgrüner vollherziger er endnu en salat, som skal have chancen indenfor sneglehegnet. Og Træspinat, som skulle blive 2-3 meter høj, skal også prøves af.

Den sidste er en stangbønne ved navn Cherokee Trail of Tears, som jeg hørte om på et værksted på Mere Liv i Haven festival’en i efteråret. Den kan både spises som grøn bønne og modnes til tørring. I første omgang skal den dog nok bare opformeres.

Justering af realiseringen af drømme om en overflod af stangbønner

Meget er indtil videre gået virkelig godt i haven i år. Andet er gået mindre godt.

IMG_20160513_130228

En Cobra stangbønne folder sig ud. Den proces bliver jeg aldrig træt af at bevidne.

Sneglene har for eksempel kastet sig grådigt over mine fint forspirede Cobra-standbønner. Enkelte planter holder stand i de fine stativer, men cirka halvdelen er gået til. Jeg kan ikke helt udelukke, at jeg har bidraget en smule til mandefaldet ved at være lidt sen til at opdage, at de skulle have mere vand, end jeg forventede.

Plan B er 1) at vande de tilbageværende planter lidt mere regelmæssigt, 2) at rydde hele det ene stativ for sørgelige rester og så et hold sukkerærter (Ezeta’s Krombek Blauschokker) – gjort i dag – og 3) at fylde hullerne i bønnerækkerne ud med pralbønner i håbet om, at de vokser hurtigere end sneglene spiser dem. Jeg har startet 9 planter at sorten Lady Di, og i morgen kommer de i jorden.

I bønneafdelingen i øvrigt går det til gengæld rigtig godt for buskbønnerne i højbedene (som sneglene i år indtil videre går helt udenom), og så står hestebønnerne virkelig, virkelig flot. Jeg regner med at sætte et par meter mere af hestebønnerne inden for de kommende dage; der er opstået nogle huller i enderne af mine bed med rødbeder, hvor det måske passer meget godt.

Bygning af stativer til stangbønner og ærter

Som sagt i marts lykkedes det mig efter en del søgen endelig at finde en instruktion til bygningen af et stativ til høje ærter og bønner, som passede nogenlunde både i dimensioner og i (beherskede) krav til håndværksmæssig kunnen.

Og med et par timers arbejde fredag, 3 timer lørdag og cirka det samme søndag er jeg nu den lykkelige ejer af fire obelisk-tårne til mine efterhånden ret fremskredne stagbønner og høje ærter.

Hvert tårn er sammensat af 24 stykker træ ved hjælp af 80 skruer. Der er materialer for en rund 100-mand i hvert tårn. Konstruktionen er meget stabil, så det er tilsyneladende ikke nødvendigt med afstivning i form af kryds.

Hvad var de vigtigste erfaringer?

  • Hav to skrue-/boremasiner; en med bor til forboring og en med skrue-bit. Havde jeg regnet ud fra starten.
  • Gør dig umage med at holde styr på træstykkerne. Skriv længden på dem med blyant.
  • Gør evt. en indsats for at finde en bordsav, hvis du skal lave mere end 2 tårne. Jeg brugte en fukssvans. Det kræver god tålmodighed.
  • Giv dig ordentlig tid og hold pauser. Den største fejl jeg lavede, var efter at have mast på i 2,5 timer uden pause. It’s supposed to be fun; so have fun.

Ville jeg gøre det igen? Uden tvivl. Jeg glæder mig SÅ meget til at få gang i dem. Hvis det stadig virker som en god ide, når stangbønnerne har tilbragt deres første nat udenfor i morgen, bliver det første hold plantet ud i morgen aften.

Billeder skal vi have

 

 

Obeliskformet stativ til stangbønner og høje ærter

Med det lille areal jeg har til rådighed, må jeg tænke i højden for at få sat ydelsen i haven lidt op. Både stangbønner og høje ærter er helt oplagte her. Så jeg har gennem et stykke tid været på jagt efter inspiration til noget stativ-agtigt, som både faldt i min smag og som var passende enkelt i forhold til mine håndværksmæssige talenter.

Ærteblomst fra 2015

Ærteblomst fra 2015 i mellemhøj blå sukkerært. I år kommer jeg til at kunne brede mig mere i højden med ærter og bønner.

Nu tror jeg, jeg har fundet det med denne Easy Garden Obelisk. Jeg behøver ikke en gang at justere særlig meget på målene; de 27 inches i bunden – ca. 60 cm – passer perfekt til de bede, de skal stå i, som vil være ca. 70 cm brede.

Og under oprydningen i mine frø forleden, fandt jeg oven i købet både en stangbønne og en høj ært. Specielt den høje ært, som skulle være ydende over en længere periode, har jeg store forventninger til. Så jeg må i gang med den første obelisk og se, hvordan dét spænder af.

Her er lige målene omsat til runde centimeter-tal:

Udgangspunktet er amerikanske 4 by 4’s, dvs. lister med mål på 10*10 cm. Hvis man har noget andet, må målene justeres accordingly.

Til ben: 4 stk på 185 cm
Til trin på stiger: 2*20 cm, 2*30 cm, 2*40 cm, 2*50 cm, 2*60 cm
Til forbindere: 2*27 cm 2*37 cm, 2*47 cm, 2*57 cm, 2*67 cm

Jeg vil nok også stabilisere med et par kryds, men det forholder jeg mig til, når jeg står med de første færdige rammer.

Og han byggede dem sgu…

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.