Jordskokker it is

Jeg havde egentlig afskrevet nogensinde at skulle have jordskokker. De er besværlige at arbejde med i køkkenet, og de er efter sigende heller ikke til at slippe af med i haven, når man først har haft dem. Men man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det gik op for mig, at 1) de har et meget højt udbytte, og 2) der kan høstes af et veldrevet bed det meste af året.

Jeg opdagede Aspargesjordskokker, Helianthus tuberosus ‘Asparagus’, og faldt for kombinationen nem at håndtere, smager godt og yder ret godt. Da jeg så var i gang, fandt jeg yderligere frem til en Rød Jordskokke. Og nu er der så planlagt med et langt, smalt, lavt bed med de to slags jordskokker.

Rød jordskok til venstre og aspargesjordskok til højre. Der er til rigeligt planter med de knolde jeg har.

Rød jordskok til venstre og aspargesjordskok til højre. Der er til rigeligt planter med de knolde jeg har.

Jeg tog med en god haveven til Solsikken ved silkeborg. Stolt hjemvendt med nyindkøbet gik det op for mig, at jeg ikke vidste, hvordan sådan nogle javerter skal vende, når jeg sætter dem i jorden. Så afsted til Praktisk Økologis Facebookgruppe for medlemmer.

Det viser sig, at det er helt lige meget, hvordan de vender. Man kan oven i købet også skære knoldene op i flere stykker, inden man sætter dem, for at få flere planter.

Derudover lærte jeg, at knoldene vokser nærmest vandret ud fra planten, og ikke lodret nedad, som jeg umiddelbart havde forestillet mig. Endelig foreslog en havekollega, at jeg måske skulle overveje af lave noget rodafgrænsning i jorden, så jeg ikke ender med jordskokker ud over det hele.

Dét skal forsøges. Gartneren hos Solsikken fremhævede faktisk, at specialt aspargesjordskokken er lidt offensiv i spredning. Den røde skulle til gengæld fint sætte sine knolde direkte under sin top, og derved være nemmere at styre.

Dejligt at blive klogere.

Jordskokker er i øvrigt åbenbart historisk undervurderede og på vej frem: Jordskokker er ikke bare jordskokker.

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.