Om ikke så længe skal hvidløgene i jorden

Så skal der udvides på hvidløgspaletten. Der er skes – syv sorter på vej ind forskellige steder fra, og dem sætter jeg om et par uger sammen med det slangehvidløg, jeg allerede har dyrket de tre foregående sæsoner.

“Min egen” som er økohvidløg købt i den lokale Føtex i 2013. 2017 bliver altså fjerde sæson med dem, og nu skal de gerne for alvor vise, at de duer til noget. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Typen er slangehvidløg. Som sagt vil jeg give dem lidt bedre plads i år. De modner forholdsvis tidligt, og de holder sig fint de første ca. 6 måneder. Så begynder der så småt at komme spirer, men vi havde faktisk komplet brugbare hvidløg godt hen i marts-april, så rigtigt opbevaret er det fint at forvente 9 måneders holdbarhed. Smagen er god og nogenlunde mild; ikke i det kraftigste/mest aggressive i hvert fald.

Spansk flettehvidløg

Spansk flettehvidløg fra en Skagenfoodkasse. Hvidløget i maden blev erstattet med nogle af de hjemmedyrkede, og dette ryger i jorden.

Spansk flettehvidløg fra en Skagenfood-kasse. Det er sjovt at få leveret hvidløg, når man har over 100 liggende selv. Så dette løg bliver årets joker. Sidste år satte jeg fed fra et andet hvidløg hjembragt fra Frankring, som jeg byttede mig til, men de kom ikke.

Red Toch hvidløg fra fed. Flettehvidløg af artiskoktypen. Meget tidligt moden, store løg med mange, pænt store fed. Mildere, efter sigende, end Inchelium og Etisk Rød. Stammer fra en landsby i Grusien – de fed jeg får er dyrket fra andre fed fra Nykøbing Sj.

Inchelium Red FS0435. Flettehvidløg af artiskoktype, med store flotte hvidløg. Medium stærk smag. Stammer fra Colville indianerreservatet i Inchelium, Washington, USA.

Estisk rød FS0010 fra topløg. Slangehvidløg. Kraftig sort i Marbled Purple Stripe gruppen. Hvis fed lægges efterår får man ret store løg med kun 4-6 fed pr. løg – en fedstørrelse der ikke er social dagen efter! Fra marked i Tallinn i 1993.

Leningradskij, Porcelain fra fed. Slangehvidløg. Det er store og meget flotte løg. Løgene hører til “Porcelain gruppen” som betyder store løg med meget få fed, ofte kun 4-6. Løgene er nogle af de sidste der modner ofte først beg. aug.

“Thermidrome”, Flettehvidløg/Artiskok. Thermodrome skulle kunne tåle kulde bedre end de fleste af Artiskokkerne. Løgene kan blive temmelig store. Holder sig i ca. 8-12 mdr. Medium stærkt. Høst først i juli.

“Music”, Porcelain/Slangehvidløg. Høje op til 180 cm. Få fed ofte kun 4-6. Modner sidst i juli/først i august. Stærk smag. Tåler stærk frost og fugtigere klima bedre end mange andre løg. Holdbarhed 8-12 måneder.

Tid til at høste hvidløg

Jeg kan se rundt omkring, at de tidligste sorter af hvidløg begynder at blive høstklare nu. Og sådan lærer jeg, at den sort jeg har, så også er tidlig. Stænglerne er begyndt at lægge sig, og så er der ikke mere vækst at komme efter. Så skal de op af jorden og til tørre. Det er omtrent tre uger tidligere end sidste år.

Hvidløg 2016

Udsnit af den første lille tredjedel af 2016-høsten af hvidløg.

Størrelsen på løgene er lidt behersket i år. Jeg kunne måske godt have vandet lidt mere i de tørre perioder i maj og juni. Men jeg har på fornemmelsen, at det har spillet en større rolle, at jeg måske har fået sat dem lidt tæt denne gang.

Så mere afstand på næste kuld, som går i jorden til oktober. Og så vil jeg opgradere på sorter også; det skal flettehvidløg ind i sortimentet. De skulle have længere holdbarhed. Og måske supplerer jeg med en sort slangehvidløg mere også.

Man skal jo sørge for ikke at gå ned på hvidløg.

Mine egne Skejby-hvidløg

Bunden nærmer sig i den kurv, som vi bruger til hvidløgslager. Der burde være nok indtil cirka udgangen af marts, måske liiidt ind i april, og så vil vi have været selvforsynende i 8 måneder. Antalsmæssigt kunne vi faktisk godt have strukket den lidt længere, men da jeg spottede de første begyndende spirer i slutningen af december, begyndte jeg at blive lidt mere rundhåndet med at dele ud til venner og bekendte 🙂

Uddrag af årets hvidløgsbed i senvinter-eftermiddagssol.

Jeg startede i 2014 med fed fra nogle hvidløg fra Føtex. Der stod ingen sort på, men de var fra Spanien, de var økologiske (de “konventionelle” fra Kina er tit sprøjtede med spirehæmmer), og de var tydeligvis af den hårdnakkede type.

I oktober 2015 satte jeg så omkring 150 fed fra de løg, jeg havde drevet frem af Føtex-materialet. Så når jeg høster i år, er jeg gået full circle; så er det mine EGNE skejby-hvidløg. 🙂

De smager godt, men holdbarheden er jo et issue. Det er lige meget, om der er nok til et år, hvis de begynder at spire for meget fire til fem måneder inden den nye høst. Spirende hvidløg skulle efter sigende have en tendens til at smage bitre – eller måske er det kun selve spiren? Jeg fjerne den i hvert fald, hvis der er en.

Det er nok vejen frem at have flere forskellige sorter samtidigt. De blødnakkede fletløg skulle have bedre holdbarhed. Læs kort beskrivelse af typerne på Havenyt. Egentlig havde jeg byttet mig til et rigtig flot fletløg sidste år, som jeg også satte i oktober sammen med de andre hvidløg, men de har ikke rigtigt vist sig samarbejdsvillige.

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.