Hestebønneskud til fire personer to gange om ugen fra november til april: Planen

Der kan efterhånden samles op på mine erfaringer med at holde os kørende med hestebønneskud her i de mest vintrede vintermåneder. Det lykkedes selvfølgelig ikke. Men det var heller ikke pointen. Pointen var at finde ud af om 1) er det smagsmæssigt noget, der er værd af satse på? og 2) er det dyrkningsmæssigt overkommeligt? og 3) hvordan ser en realistisk dyrkningsplan i lidt større og stabil skala så ud?

Smagsmæssigt er det et stort ja. De hestebønner jeg har arbejdet med hedder Crimson Flowered, og skuddene har den mest delikate ærtesmag. Bladene er bløde og lækre og stænglerne sprøde og saftige. Man skal selvfølgelig have dem på køl, hvis man ikke bruger dem med det samme, ellers klapper de sammen. Men køl klarer de også helt fint. De kan uden tøven bruges i salater. Kommer man dem i varm mad for smagens skyld, skal der en del til. Det er vi ikke nået så langt med endnu.

Dyrkningsmæssigt er der heller ingen ben i det. Jeg er endt med omgange med bakker med 3 stk. 5.-literspotter med ca. 15 frø i hver. De spirer efter en uge, og man kan høste første gang efter 14 dage. Derefter kan man høste hver uge. Efter fire høste begynder skuddene af blive lidt pistne i det (og det kan man jo ikke bebrejde dem), og så er det slut. Man kunne muligvis gøde sig til mere, men mine potter har alle fået skimmel på overfladen, og så vil jeg hellere kassere dét hold, og så starte et nyt.

Og kan det lade sig gøre i større skala? Ja, hvis man selv dyrker frøene frem fra starten af og man ellers har plads til at have fire bakker med potter stående et sted, hvor de får hovedparten af vinterens sparsomme lys – ja, og naturligvis ikke for koldt. De går helt i stå ved ca. 4 grader, så hovedparten af tiden skal temperaturen jo så være højere end det.

Hvis man efter denne metode skal have hestebønneskud på salatniveau til fire personer 2 gange om ugen i perioden november til april, så kræver det efter mine beregninger:

  • 540 Bønner
  • 180 l. jord
  • 4 bakker til potter
  • 12 stk. 5 l. potter

Det kan IKKE betale sig at gøre det her, hvis man skal købe sig til alle 540 frø i en frøhandel. Gode økologiske hestebønner koster rask væk 25 kroner for 10 stk. Do the math 🙂 Lidt afhængigt af ens dyrkningsforhold på friland, herunder grad af luseplagethed, kan man regne med omkring 150 spiringsdygtige frø fra 10 opstratesfrø. Så skal man dyrke frø op til denne plan, skal man altså have fat i i hvert fald 40 bønner at starte fra. Jeg ville nok satse på i hvert fald 60.

Og jorden fra potterene skal man så også have et sted at gøre af – 180 liter svarer til ca. tre sække, hvis man er på dét hold. Men os med tung lerjord kan ALTID bruge anvendt pottejord til opgradering af strukturen. Til potterne blander jeg typisk noget fra en sæk om med 50% kokosmuld, og samler så det brugte sammen til at arbejde i jorden ved forårstid.

Jeg har tegnet den nødvendige frekvens for opstart og høst ud i et regneark, som man kan se et lille udsnit af her i nærheden. Man starter første sæt potter op, og en halv uge senere det næste sæt. To uger efter starten kan man høste af det første sæt, en halv uge efter fra det andet sæt, en halv uge efter igen fra det første sæt og så fremdeles.

Ved tredje høst fra det første sæt startes tredje sæt potter op, og en halv uge efter det fjerde sæt. Så vil der være ny høst klar, når man krydser høst fire i de to første sæt, og sløjfer dem. Og sådan fortsætter man egentlig bare. Perioder med lave temperaturer vil kaste lidt grus i maskineriet, men det skaffer jeg mig nok erfaringer med i næste sæson.

Hestbønneskud som vintergrønt

Som bekendt endte jeg med en ordentlig bunke hestebønnefrø sidste år. Der er næppe under 700, og jeg kommer allermax til at have plads til planter fra 150 af dem i jorden, når vi kommer til april/maj, og det begynder at give mening at så dem.

Hesterbønnespirer i en vintersolstråle.

Så jeg har sat gang i et forsøg med lidt produktion af noget vintergrønt med de forhåndenværende frø. I weekenden op mod uge 3 satte jeg to gange 9 frø i to 2-literspotter. Ideen er selvfølgelig ikke at drive bønnefrø frem, men at høste skuddene og så bruge dem i madlavningen.

Jeg har ret optilmale forhold til denne slags dyrking. Vores lejlighed er nemlig forsynet med en glasfront i to etagers højde, som vender mod syd. Så her er der optimal udnyttelse af vintersolen og også kun yderst sjældent under de 4 grader, som hestebønnerne kræver for at spire.

De første spirer viser sig efter en uge, og det tager jeg som stikordet til at så det næste hold med en 9-10 frø i et par potter mere. Her ved udgangen af uge 4 har jeg sået tredje hold, og første gange høstet skud fra den første portion. Smagen er lækker, pænt kraftig og ærte-agtig.

Hestebønner i baghånden

Mens jeg så den anden vej voksede mine hestebønner færdige, modenede, overmodnede og hænger nu til tørre på planterne. Jeg får VILDT mange frø at så ud til næste år, og her gør jeg nok igen en dyd af at så ud i etaper, så det hele ikke modner på en gang 🙂

IMG_20160904_193908

De bælgede hestebønner trækker et par minutter i en skål kogende vand, afhindes og får lidt citronsaft, lidt salt og et skvæt god olivenolie.

Nå, men der var frø tilovers, og på et tidspunkt så jeg mit snit til lige at sætte et par meter mere nogle steder, hvor der var opstået huller. Det nød vi så godt af i aften.

For hvor ér hestebønner dog lækre, når man får dem høstet på det rigtige tidspunkt. Lidt bøvlede at arbejde med godt nok med bælgning og afhinding, men klart besværet værd.

Justering af realiseringen af drømme om en overflod af stangbønner

Meget er indtil videre gået virkelig godt i haven i år. Andet er gået mindre godt.

IMG_20160513_130228

En Cobra stangbønne folder sig ud. Den proces bliver jeg aldrig træt af at bevidne.

Sneglene har for eksempel kastet sig grådigt over mine fint forspirede Cobra-standbønner. Enkelte planter holder stand i de fine stativer, men cirka halvdelen er gået til. Jeg kan ikke helt udelukke, at jeg har bidraget en smule til mandefaldet ved at være lidt sen til at opdage, at de skulle have mere vand, end jeg forventede.

Plan B er 1) at vande de tilbageværende planter lidt mere regelmæssigt, 2) at rydde hele det ene stativ for sørgelige rester og så et hold sukkerærter (Ezeta’s Krombek Blauschokker) – gjort i dag – og 3) at fylde hullerne i bønnerækkerne ud med pralbønner i håbet om, at de vokser hurtigere end sneglene spiser dem. Jeg har startet 9 planter at sorten Lady Di, og i morgen kommer de i jorden.

I bønneafdelingen i øvrigt går det til gengæld rigtig godt for buskbønnerne i højbedene (som sneglene i år indtil videre går helt udenom), og så står hestebønnerne virkelig, virkelig flot. Jeg regner med at sætte et par meter mere af hestebønnerne inden for de kommende dage; der er opstået nogle huller i enderne af mine bed med rødbeder, hvor det måske passer meget godt.

7 rækkemeter hestebønner

Sidste år havde jeg hestbønner for første gang. Egentlig var det mest fordi, de kan sås helt vildt tidligt, og jeg var noget utålmodig efter at komme i gang. Jeg havde tre rækkemeter, som jeg såede 1 meter af gange med to ugers mellemrum fra omkring starten af april. Sorten er Crimson flowered.

hestebønner

Hestebønner fra 2015. Øøøøndige blomster, ikke? 🙂

Jeg kører såningen af hestebønnerne Camilla Plum-stil: Greben i jorden, vrikke lidt, og så en bønne i hvert hul, lukke til igen og voila. Den sidste meter fra dyrkningen sidste år, tog jeg frø fra. Det gav nok til en første såning af 7 meter i år, og så er der også til en senere såning af en 3-4 meter, hvis der skulle vise sig noget plads.

Så den ene rækkemeter har altså givet omkring 160 så-egnede bønner. Ikke dårligt.

Hestebønner er noget sårbare overfor bladlus. Sidste år tror jeg at jeg havde lus i noget der ligner 10% af planterne. Ikke så voldsomt måske, men det skulle gå ret hårdt ud over produktiviteten. Så kan der gøres noget, skal det da forsøges. Honningurt skulle være en mulighed. Den tiltrækker bladlusenes naturlige fjender. Jeg sår rækker med Honningurt rækker mellem bønnerne, når de er dukket op om et par uger.

Rent kulinarisk er jeg ikke nået længere end til at pifte en salat op med bønnerne, men mon ikke det hjælper, når høstmængden stiger?