Sæsonforlænger: Bibernelle

Et af mine stående projekter er jo at finde urter, som man kan høste af uden for den klassiske højsæson. For nylig stødte jeg via Uretgartneriets artikel om Urteplænen (spiselige “græs”plæne) på Bibernellen. Dén vil jeg helt klart have i et af mine skovhavebede.

bibernellefrøNår den første er etableret skulle det være muligt at høste af bladene, hvis der ellers ikke er frost. Dét er da en lang sæson, må man sige. Og bladene skulle oven i købet smage af agurk. What’s not to like? Den kommer nok til at stå i bed sammen med Daubenton-kålen, kunne jeg forestille mig.

Satser på flerårig kål

Kål er ikke rigtigt lykkes for mig endnu. Motivationen er en del af problemet. Jeg gider faktisk ikke rigtigt. Det virker så omstændeligt med hovedkålene. Overdækning på de rigtige tidspunkter og alt det der, og så ender det alligevel med at der kommer et rådyr eller en hare forbi og gnaver i urten, lige inden den skal høstes. Til syvende og sidst er jeg nok bare ikke så vild med hovedkål, at jeg synes, det virker til at være besværet værd.

Daubenton

Daubenton

Men jeg er ikke færdig med bladkål. Der håber jeg på lidt mere robusthed, og ikke mindst muligheden for at høste over længere tid.

Sidste år forsøgte jeg mig med at plante palmekål efter kartoflerne, men dem jordede sneglene på den første nat. Så lærte jeg det: De skal startes tidligere og være bedre i gang, inden de bliver plantet ud.

Men så er der også de andre; flerårige kål. De er ikke så tilbøjelige til at blomstre som andre kål, så når de først har fat, vil de kunne komme år efter år. Og så formerer man dem ved stiklinger. Jeg har fået nogle stiklinger af “Daubenton” af en god haveven (de koster ellers KASSEN hos Camilla Plum), og jeg har sået frø af “Collard Greens – Couve galega”, som også er godt i gang – ja, faktisk skal de plantes om første gang inden længe.

 

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.