Symbiose og prydsager: På kursus i skovhavedyrkning

Jeg har været på Skovhavekursus hos Permakulturhaven på Friland ved Feldballe på Djursland. Det var en lørdag med rigtig godt udbytte. Formiddagen blev brugt på en gennemgang af principperne for skovhaver, og eftermiddagen gik med at kigge på spændende planter.

Skovhave handler ikke om at lave have i skoven. Det hander heller ikke om at lave haver om til skove. Det handler om at anvende nogle af de principper i haven, som får skoven til at fungere som et kredsløb. Om at overføre dem til dyrkningen af en produktiv køkkenhave med et stort og kontinuerligt udbytte på baggrund af et virkelig lavt input efter etableringen.

Sammenlignet med en traditionel køkkenhave, vil en skovhave når den først er på plads, stort set passe sig selv.

Skovhavedyrkning adskiller sig fra traditionel havedyrkning på flere måder: 1) Der bliver fortrinsvist dyrket flerårige planter, 2) Det er det biologiske kredsløb, ikke kun det kemiske, der er i fokus. 3) Planterne dyrkes i flere plan og 4) Behov for lavt input og lavt vedligehold er en prioritet.

2016-05-14 22.15.22

Spillet om flerårige grøntsager. Der er mange nye plantenavne at lære at kende. Et kortspil hjælper. Også selvom man få bank af yngstedatteren i debut-spillet.

Planterne i skovhaven yder år efter år, når de først står der. Mange af de arter man bruger, findes i dag i vilde former, fx. Spinatsyre. En del er også gamle mere eller mindre glemte arter af nytteplanter, som nu kommer til sin ret igen; Stolthenriks Gåsefod kan nævnes her. Og mange prydplanter er også spiselige og egner sig godt til skovhaven, fx. Sankthansurt.

Prydplanter der egner sig som grøntsager kaldes også “prydsager”.

I den traditionelle måde at dyrke på, er der fokus på det kemiske kredsløb. Det kortsigtet næringsstofsforbrug, sygdomsbekæmpelse og monokultur. I skovhaven handler det mere om biologisk ligevægt, langsigtet næringsstofkredsløb og produktiv diversitet. Om samarbejde med de biologisk processer frem for manipulation af dem.

Noget af kerne i skovhaven er at dyrke i flere plan samtidigt. Ideelt går man efter at dyrke i højden (træ eller busk), i mellemniveauet (busk under træ eller planter som vokser op af træer/buske) og i bunden af bedet i et tæt dække af planter. Når vertikalen tænkes ind på denne måde, betyder det at skovhaven har en dobbelt så høj grad af udnyttelse af sollyset som ved den traditionelle monoplane dyrkning på flad grund.

Det lave behov for input kommer bl.a. i stand ved at prioritere af få permanente kvælstofbindende planter tænkt ind i samlingen af planter. Al jord er dækket af planter, hvilket nedsætter fordampningen og derved behovet for vandtilførsel. Og planterne står tæt, tæt, tæt, hvilket overlader ingen plads til ukrudt.

I Permakulturhavens 300 kvadratmeter skovhave har de i år brugt 4 timer på at luge. Og de forventer ikke at skulle luge mere i år. Hakkejernet står og ruster.

I min haveplan er der indregnet etableringen af fem små skovhavebede i år. Jeg kommer ikke til at arbejde voldsomt meget i højden i min nuværende have. Det jeg til gengæld kan, er at samle mig erfaringer med at etablere et stabilt plantedække, og så viden om at anvende de mange nye planter, som den her driftsform introducerer.

Tilmeldt Skovhavekursus den 14. maj

Jeg var heldig at få en plads på Skovhavekursus den 14. maj hos Permakulturhaven på Friland. Jeg glæder mig vildt meget. Jeg fik en kort introduktion til, hvad skovhaver handler om i praksis, da jeg var på rundtur i haven i forbindelse med en Åbent hus dag på Friland sidste år. Jeg regner med at slæbe godt med flerårige grøntsager med hjem, så jeg kan får startet op på nogle skovhavebede allerede i år.