Sæson 2017 er i gang

Med inspiration fra skovhavekurset i maj oprettede jeg på det tidspunkt fem små bede ud fra skovhaveprincipper. Der kom en del i jorden på een gang. Noget gik godt, og en del har ikke vist sig, men der er da noget at bygge videre på.

Det ser ud til, at det er lykkes at flytte Rabarberne, og måske smed Katosten i samme bed også frø nok til, at den kommer igen af sig selv til næste år. En god klynge Hosta har taget pænt fat i et bed. Det samme sted har en Boysenbær taget bo, og i nabobedene hhv. to Honningbærbuske og to Sølvbærbuske. Desuden trives fire Stenurtplanter også helt udmærket.

takkeklap

Takkeklap er en højt skatte plante i skovhavekredse.

Jeg såede også en del frø, men det eneste der rigtigt er kommet op, er to Biebernelle-planter. De skal dog være så velkomne. Jeg såede desuden Sødskærm, Takkeklap, Stolt henriks gåsefod og Sibirisk vinterportulak. Dér har endnu intet vist sig. En del af frøene, har jeg senere fundet ud af, skal have frost, før de vil spire, så der kan stadig nå at ske noget til foråret

Men jeg har nu alligevel også sået en stak potter til med de fire urter (sammen med nogle Skovløg, for man skal ikke sådan bare lade sig afskrække). Planen er, at de skal over at stå i haven i god tid inden frosten. Så skal de være dér hen over vinteren, og så begynder der forhåbentlig at ske noget, når foråret viser sig, hvorefter jeg kan plante ud, når de er i god vækst og jorden er tjenlig til det.

Jeg har besluttet mig for at udvide skovhavedelen af haven ved at nedlægge to af de mest faldefærdige højbede, hvilket vil give plads til tre bede på 70*250 cm. Så planterne får jeg brug for under alle omstændigheder. Hvis det ikke bliver for vådt i november/december, burde jeg kunne nå at sætte kanter, så jeg bare kan gå i gang til foråret.

Og så skal jeg have anskaffet mig et mælkebøttejern.

 

Symbiose og prydsager: På kursus i skovhavedyrkning

Jeg har været på Skovhavekursus hos Permakulturhaven på Friland ved Feldballe på Djursland. Det var en lørdag med rigtig godt udbytte. Formiddagen blev brugt på en gennemgang af principperne for skovhaver, og eftermiddagen gik med at kigge på spændende planter.

Skovhave handler ikke om at lave have i skoven. Det hander heller ikke om at lave haver om til skove. Det handler om at anvende nogle af de principper i haven, som får skoven til at fungere som et kredsløb. Om at overføre dem til dyrkningen af en produktiv køkkenhave med et stort og kontinuerligt udbytte på baggrund af et virkelig lavt input efter etableringen.

Sammenlignet med en traditionel køkkenhave, vil en skovhave når den først er på plads, stort set passe sig selv.

Skovhavedyrkning adskiller sig fra traditionel havedyrkning på flere måder: 1) Der bliver fortrinsvist dyrket flerårige planter, 2) Det er det biologiske kredsløb, ikke kun det kemiske, der er i fokus. 3) Planterne dyrkes i flere plan og 4) Behov for lavt input og lavt vedligehold er en prioritet.

2016-05-14 22.15.22

Spillet om flerårige grøntsager. Der er mange nye plantenavne at lære at kende. Et kortspil hjælper. Også selvom man få bank af yngstedatteren i debut-spillet.

Planterne i skovhaven yder år efter år, når de først står der. Mange af de arter man bruger, findes i dag i vilde former, fx. Spinatsyre. En del er også gamle mere eller mindre glemte arter af nytteplanter, som nu kommer til sin ret igen; Stolthenriks Gåsefod kan nævnes her. Og mange prydplanter er også spiselige og egner sig godt til skovhaven, fx. Sankthansurt.

Prydplanter der egner sig som grøntsager kaldes også “prydsager”.

I den traditionelle måde at dyrke på, er der fokus på det kemiske kredsløb. Det kortsigtet næringsstofsforbrug, sygdomsbekæmpelse og monokultur. I skovhaven handler det mere om biologisk ligevægt, langsigtet næringsstofkredsløb og produktiv diversitet. Om samarbejde med de biologisk processer frem for manipulation af dem.

Noget af kerne i skovhaven er at dyrke i flere plan samtidigt. Ideelt går man efter at dyrke i højden (træ eller busk), i mellemniveauet (busk under træ eller planter som vokser op af træer/buske) og i bunden af bedet i et tæt dække af planter. Når vertikalen tænkes ind på denne måde, betyder det at skovhaven har en dobbelt så høj grad af udnyttelse af sollyset som ved den traditionelle monoplane dyrkning på flad grund.

Det lave behov for input kommer bl.a. i stand ved at prioritere af få permanente kvælstofbindende planter tænkt ind i samlingen af planter. Al jord er dækket af planter, hvilket nedsætter fordampningen og derved behovet for vandtilførsel. Og planterne står tæt, tæt, tæt, hvilket overlader ingen plads til ukrudt.

I Permakulturhavens 300 kvadratmeter skovhave har de i år brugt 4 timer på at luge. Og de forventer ikke at skulle luge mere i år. Hakkejernet står og ruster.

I min haveplan er der indregnet etableringen af fem små skovhavebede i år. Jeg kommer ikke til at arbejde voldsomt meget i højden i min nuværende have. Det jeg til gengæld kan, er at samle mig erfaringer med at etablere et stabilt plantedække, og så viden om at anvende de mange nye planter, som den her driftsform introducerer.

Træder varsom på min våde lerede jord…

Med min fede tunge lerjord, skal jeg virkelig passe på, hvad jeg gør, når der er så vådt. Hvis jeg arbejder for meget med jorden, mens den er (for) våd, klasker den helt sammen og bliver ubrugelig. Så ting går laaaangsomt for tiden.

langt smalt lavt bed

Langt, lavt, smalt bed med jorddække af halm. Nedenunder ligger kartoflerne; sort of direkte oven på jorden.

Før sidste weekend var der dog tørt nok til, at jeg nåede at få anlagt to af de ny lange, lave, smalle bede. Jeg fik også arbejdet lidt velomsat kogødning i jorden ved samme lejlighed. Så regnede det (og det der var værre) i en uge igen.

I dag fik jeg så sat kartofler. Det blev til 11 Marbel’er, så der er langt fra tale om storproduktion i år. Til gengæld er der garanteret lækkerhed. Jeg vil forsøge mig med ikke at hyppe i år efter inspiration fra Permakulturhaven.

I højbedene – som er fyldt med jord fra genbrugsstationen – er der spinat på vej i fire af dem som forafgrøde. I dag såede jeg to bede mere til med spinatfrø. Så snart temperaturen er steget lidt mere, går jeg i gang med såningen af alle de spændende Frøsamler-frø.

Indtil da skal jeg arbejde mig lidt videre i forhold til det sidste lange, lave, smalle bed i denne omgang (laver tre mere efter høsten af tidlige løg og hvidløg i juli). Og så skal jeg klargøre til mine fem skovhavebede. Sjældent har jeg da fulgt en plan mere nøje 🙂

Sæsonforlænger: Bibernelle

Et af mine stående projekter er jo at finde urter, som man kan høste af uden for den klassiske højsæson. For nylig stødte jeg via Uretgartneriets artikel om Urteplænen (spiselige “græs”plæne) på Bibernellen. Dén vil jeg helt klart have i et af mine skovhavebede.

bibernellefrøNår den første er etableret skulle det være muligt at høste af bladene, hvis der ellers ikke er frost. Dét er da en lang sæson, må man sige. Og bladene skulle oven i købet smage af agurk. What’s not to like? Den kommer nok til at stå i bed sammen med Daubenton-kålen, kunne jeg forestille mig.

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.