Rapport i forbifarten

De seneste ca. 10 dage i træk har jeg været i haven i 2-3 timer hver dag. Hvis alt skulle rapporteres minutiøst her, ville jeg være bagud både her og i haven. Jeg tænker, at jeg vil tage en retrospektiv gennemgang efter bedtyper, når jeg lige har fået sået det sidste.

Det jeg står lige over for nu er:

  • Sammenflikning af endnu en obelisk men i en version lidt lavere (højde 145 cm) til tomatillioerne, som virkelig snart vil ud af deres forspiringspotter.
  • Færdigsåning i skovhavebedene.
  • Såning af honningurt mellem hestebønnerne.
  • Forspiring til det nye skovhavebed jeg har besluttet at anlægge, når hvidløgene er høstet en gang i juli.

Tomatillioerne kommer til at stå i det samme bed, hvor jeg har høje ærter. Det er egentlig et højbed – det er bare ikke så højt, fordi jeg har skiftet bedstrategi inden jeg nåede også at hente jord til dét bed. Der kan findes forskellige bud på, om tomatillio skal have stativ eller ej. Nu prøver jeg med et stativ, og så må vi se, hvordan det udvikler sig.

Skovhavebedene kommer jeg i flere omgange til at vende tilbage til senere. De er vildt spændende. Jeg har haft en del udplantningsplanter (lidt forskellige bær, Sankthansurt, Hosta, flerårige kål, rabarber og Katost), men en del er også sået direkte. Jeg skriver mere, når tingene begynder at dukke op af jorden.

hestebønnespire

En af de første Hestebønnespirer fra for et par uge siden.

Hestebønnerne skal som sagt i år have Honningurt mellem rækkerne. De skulle tiltrække nyttedyr, som kan være med til at holde eventuelle luseangreb i skak. Hestebønnerne har fået fart på her i varmen, så det er vist på høje tid med Honningurten. Den kommer forhåbentlig i jorden i morgen.

Og så løb jeg jo tør for skovhavebed-plads. Et af de kommende lange, smalle, lave bede er nu blevet inddraget i planlægningen. Der skal være Strandkål, Bronzefennikel, Evighedsporre og sikkert også både Baquieu (salat) og Stridolo (klassisk italiensk urt; ret vinterrobust). Det skriver jeg helt sikkert mere om senere.

Bygning af stativer til stangbønner og ærter

Som sagt i marts lykkedes det mig efter en del søgen endelig at finde en instruktion til bygningen af et stativ til høje ærter og bønner, som passede nogenlunde både i dimensioner og i (beherskede) krav til håndværksmæssig kunnen.

Og med et par timers arbejde fredag, 3 timer lørdag og cirka det samme søndag er jeg nu den lykkelige ejer af fire obelisk-tårne til mine efterhånden ret fremskredne stagbønner og høje ærter.

Hvert tårn er sammensat af 24 stykker træ ved hjælp af 80 skruer. Der er materialer for en rund 100-mand i hvert tårn. Konstruktionen er meget stabil, så det er tilsyneladende ikke nødvendigt med afstivning i form af kryds.

Hvad var de vigtigste erfaringer?

  • Hav to skrue-/boremasiner; en med bor til forboring og en med skrue-bit. Havde jeg regnet ud fra starten.
  • Gør dig umage med at holde styr på træstykkerne. Skriv længden på dem med blyant.
  • Gør evt. en indsats for at finde en bordsav, hvis du skal lave mere end 2 tårne. Jeg brugte en fukssvans. Det kræver god tålmodighed.
  • Giv dig ordentlig tid og hold pauser. Den største fejl jeg lavede, var efter at have mast på i 2,5 timer uden pause. It’s supposed to be fun; so have fun.

Ville jeg gøre det igen? Uden tvivl. Jeg glæder mig SÅ meget til at få gang i dem. Hvis det stadig virker som en god ide, når stangbønnerne har tilbragt deres første nat udenfor i morgen, bliver det første hold plantet ud i morgen aften.

Billeder skal vi have

 

 

Træder varsom på min våde lerede jord…

Med min fede tunge lerjord, skal jeg virkelig passe på, hvad jeg gør, når der er så vådt. Hvis jeg arbejder for meget med jorden, mens den er (for) våd, klasker den helt sammen og bliver ubrugelig. Så ting går laaaangsomt for tiden.

langt smalt lavt bed

Langt, lavt, smalt bed med jorddække af halm. Nedenunder ligger kartoflerne; sort of direkte oven på jorden.

Før sidste weekend var der dog tørt nok til, at jeg nåede at få anlagt to af de ny lange, lave, smalle bede. Jeg fik også arbejdet lidt velomsat kogødning i jorden ved samme lejlighed. Så regnede det (og det der var værre) i en uge igen.

I dag fik jeg så sat kartofler. Det blev til 11 Marbel’er, så der er langt fra tale om storproduktion i år. Til gengæld er der garanteret lækkerhed. Jeg vil forsøge mig med ikke at hyppe i år efter inspiration fra Permakulturhaven.

I højbedene – som er fyldt med jord fra genbrugsstationen – er der spinat på vej i fire af dem som forafgrøde. I dag såede jeg to bede mere til med spinatfrø. Så snart temperaturen er steget lidt mere, går jeg i gang med såningen af alle de spændende Frøsamler-frø.

Indtil da skal jeg arbejde mig lidt videre i forhold til det sidste lange, lave, smalle bed i denne omgang (laver tre mere efter høsten af tidlige løg og hvidløg i juli). Og så skal jeg klargøre til mine fem skovhavebede. Sjældent har jeg da fulgt en plan mere nøje 🙂

Kun en slags kartofler i år

Når jeg har planter i min have, som jeg i praksis lige så godt kunne købe i supermarkedet, så synes jeg som sagt af princip, at det så vidt muligt er vigtigt at dyrke nogle andre typer og sorter, end dem man lige falder over dér.

Raja-høsten fra 2015. Desværre har jeg kun plads til én sort i år, og det bliver ikke Raja.

Raja-høsten fra 2015.

Marabel-kartofler til spiring

Årets kartoffel er Marabel, og de er lagt til spiring.

I 2015 havde jeg derfor tre kartoffelsorter (Raja, Sava og Marabel). Sava finder man jo nemt i den almindelige handel, men altså så var jeg da 66% principiel. Jeg endte med Sava, fordi det var den eneste mellemtidlige kartoffel jeg kunne finde i økologisk udgave, da jeg skulle købe læggekartofler. Men de to andre sorter er det til gengæld langt imellem, at man støder på.

Både Raja og Marabel var en stor succes. Ja, og Sava’en da også. Marabel er tidlig, og giver lækre og ret faste knolde, som også får en god størrelse. Raja modner sent, men den er værd at vente på. Den giver de fineste rødskindede knolde, og den er uforlignelig til kartoffelmos. Faktisk koger den ved tilberedning så meget ud, at den ikke kan bruges til andet… Måske kan den dog bages, men det nåede vi ikke til at prøve.

I år er der kun plads til at have kartofler i et enkelt af de lange, smalle, lave bede, og valget er faldet på Marabel, som nu også er blevet sat til spiring.

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.