Træder varsom på min våde lerede jord…

Med min fede tunge lerjord, skal jeg virkelig passe på, hvad jeg gør, når der er så vådt. Hvis jeg arbejder for meget med jorden, mens den er (for) våd, klasker den helt sammen og bliver ubrugelig. Så ting går laaaangsomt for tiden.

langt smalt lavt bed

Langt, lavt, smalt bed med jorddække af halm. Nedenunder ligger kartoflerne; sort of direkte oven på jorden.

Før sidste weekend var der dog tørt nok til, at jeg nåede at få anlagt to af de ny lange, lave, smalle bede. Jeg fik også arbejdet lidt velomsat kogødning i jorden ved samme lejlighed. Så regnede det (og det der var værre) i en uge igen.

I dag fik jeg så sat kartofler. Det blev til 11 Marbel’er, så der er langt fra tale om storproduktion i år. Til gengæld er der garanteret lækkerhed. Jeg vil forsøge mig med ikke at hyppe i år efter inspiration fra Permakulturhaven.

I højbedene – som er fyldt med jord fra genbrugsstationen – er der spinat på vej i fire af dem som forafgrøde. I dag såede jeg to bede mere til med spinatfrø. Så snart temperaturen er steget lidt mere, går jeg i gang med såningen af alle de spændende Frøsamler-frø.

Indtil da skal jeg arbejde mig lidt videre i forhold til det sidste lange, lave, smalle bed i denne omgang (laver tre mere efter høsten af tidlige løg og hvidløg i juli). Og så skal jeg klargøre til mine fem skovhavebede. Sjældent har jeg da fulgt en plan mere nøje 🙂

Højbede – sådan ville jeg gøre i dag

Jeg begyndte at anlægge mine 100 kvadratmeter nyttehave fra flad mark i efteråret 2013. Dengang tænkte jeg, at det nok var smart med nogle højbede. Det havde jeg delvist ret i, og det spinder jeg en ende over en anden gang. Her vil jeg lige dele mine begynder-erfaringer med selvbyggede højde.

Et udsnit af højbedene som de så ud under jordpåfyldningen i 2014.

Et udsnit af højbedene som de så ud under jordpåfyldningen i 2014.

Næste gang jeg skal bygge højbede vil jeg tænke over:

Træ til siderne: Jeg vil gøre en større indsats for at finde noget genbrugstræ. Jeg tænker, at man må kunne finde frem til for eksempel brugte (rengjorte) forskallingsbrædder via en murer. Eller at man kunne tage fat i et nedbrydningsfirma. Jeg endte med ubrugte forskallingsbrædder fra Silvan. Jeg havde et tilbud fra et savværk på både stolper og planker til 11 bede. Men det var en større engangsudskrivning, end mit budget kunne bære. Og prisen var den samme (kvaliteten dog formentlig ikke).

Træ til stolper: Hvis jeg næste gang er sikker på, at mine bede skal blive stående det samme sted længe (dvs. mere end 8 år eller så), så vil jeg nok bruge lidt ekstra penge på hjørnestolperne (og det nederste bræt; se næste punkt). Nu brugte jeg bare billige lægter – igen fra Silvan.

Overveje krav til holdbarhed: Holdbarheden handler om kvaliteten på træet, og den hænger direkte sammen med prisen. Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at når jeg først havde bygget bedene, så ville jeg være meget klogere på, hvordan jeg burde have gjort fra starten af. Så jeg var lidt i midlertid-mode allerede. Men altså: Skal det stå der længe, vil jeg bruge krudt på nogle lidt mere holdbare stolper (godt lærketræ eller robinie) og sikkert også på det nederste bræt i bedet, som er det mest udsatte.

Jorden: Der skal en del til, og det kan kræve en del arbejde. Mine bede måler 100*200*30. Det giver 0,6 kubikmeter per bed. Så der skal rundt regnet 6 kubikmeter til at fylde 9 bede. Det er en del ture med traileren – og endnu flere med trillebøren – og det er MANGE tag med skolven. Find en Mængdeberegner på nettet og tænk dig om.

Længden og bredden: Ud over oplevelsen af at være hurtigt i gang, var en af grundene til at jeg overhovedet ville have højbede, at jeg på den måde fik delt haven op i overskuelige parceller, som jeg kunne forholde mit til eet af gangen. 100*200 cm lød fornuftigt, så sådan blev det. I dag ville jeg nøjes med en bredde på 70 cm. Med 100 cm kan jeg lige netop IKKE nå komfortabelt over på den anden side af bedet – jeg kan godt nå derover, men det er ikke komfortabelt. Men 200 i længden er passende, og den betyder, at jeg ikke har behov for tværstivere.

Højden af siderne: En anden grund til, at jeg gerne ville have højbede var, at jeg gerne i det almindelige havearbejde ville skåne min ryg. Derfor fantaserede jeg fra starten af om en bedhøjde på 60 cm. Så regnede jeg på, hvad det krævede af jord. Så blev jeg enig om at nøjes med 30 cm i første omgang. Det passer fint.

Lænden på stolperne og dybden: Jeg fik det gode råd i første omgang at gøre stolperne længere, end jeg havde planlagt siderne til. På den måde ville jeg have mulighed for at slå flere brædder på senere, hvis jeg fandt behov for det. Så jeg skar lægterne ud i 90 cm-stykker, og gravede dem 30 cm ned. Ingen af mine bede har nu mere jord end at 30 cm i højde over jorden er nok. Jeg skærer formentlig de overskydende stykker af i løbet af denne sommer. Jeg har tre stolper for hver langside på 200 cm, og jeg har ingen problemer med at jorden får siderne til at bue.

Monteringen: Anskaf en pælebor fra starten. Min tunge lerjord bliver man i hvert fald hurtigt dødtræt af at garve huller i med spaden. Jeg faldt i god gænge med at samle bedene med det første bræt i bunden hele vejen rundt, så måle ud til hullerne med denne “skabelon”, bore hullerne, montere rammen og trampe godt til omkring stolpehullerne, og så slå de to runder brædder på til sidst.

Sidste pointe om højbede i denne omgang: Der findes mange spændende afgrøder, som slet ikke har behov for de forhold, man tilbyder i et højbed. Dét kommer der helt sikkert mere om.

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.