Bygning af stativer til stangbønner og ærter

Som sagt i marts lykkedes det mig efter en del søgen endelig at finde en instruktion til bygningen af et stativ til høje ærter og bønner, som passede nogenlunde både i dimensioner og i (beherskede) krav til håndværksmæssig kunnen.

Og med et par timers arbejde fredag, 3 timer lørdag og cirka det samme søndag er jeg nu den lykkelige ejer af fire obelisk-tårne til mine efterhånden ret fremskredne stagbønner og høje ærter.

Hvert tårn er sammensat af 24 stykker træ ved hjælp af 80 skruer. Der er materialer for en rund 100-mand i hvert tårn. Konstruktionen er meget stabil, så det er tilsyneladende ikke nødvendigt med afstivning i form af kryds.

Hvad var de vigtigste erfaringer?

  • Hav to skrue-/boremasiner; en med bor til forboring og en med skrue-bit. Havde jeg regnet ud fra starten.
  • Gør dig umage med at holde styr på træstykkerne. Skriv længden på dem med blyant.
  • Gør evt. en indsats for at finde en bordsav, hvis du skal lave mere end 2 tårne. Jeg brugte en fukssvans. Det kræver god tålmodighed.
  • Giv dig ordentlig tid og hold pauser. Den største fejl jeg lavede, var efter at have mast på i 2,5 timer uden pause. It’s supposed to be fun; so have fun.

Ville jeg gøre det igen? Uden tvivl. Jeg glæder mig SÅ meget til at få gang i dem. Hvis det stadig virker som en god ide, når stangbønnerne har tilbragt deres første nat udenfor i morgen, bliver det første hold plantet ud i morgen aften.

Billeder skal vi have

 

 

Obeliskformet stativ til stangbønner og høje ærter

Med det lille areal jeg har til rådighed, må jeg tænke i højden for at få sat ydelsen i haven lidt op. Både stangbønner og høje ærter er helt oplagte her. Så jeg har gennem et stykke tid været på jagt efter inspiration til noget stativ-agtigt, som både faldt i min smag og som var passende enkelt i forhold til mine håndværksmæssige talenter.

Ærteblomst fra 2015

Ærteblomst fra 2015 i mellemhøj blå sukkerært. I år kommer jeg til at kunne brede mig mere i højden med ærter og bønner.

Nu tror jeg, jeg har fundet det med denne Easy Garden Obelisk. Jeg behøver ikke en gang at justere særlig meget på målene; de 27 inches i bunden – ca. 60 cm – passer perfekt til de bede, de skal stå i, som vil være ca. 70 cm brede.

Og under oprydningen i mine frø forleden, fandt jeg oven i købet både en stangbønne og en høj ært. Specielt den høje ært, som skulle være ydende over en længere periode, har jeg store forventninger til. Så jeg må i gang med den første obelisk og se, hvordan dét spænder af.

Her er lige målene omsat til runde centimeter-tal:

Udgangspunktet er amerikanske 4 by 4’s, dvs. lister med mål på 10*10 cm. Hvis man har noget andet, må målene justeres accordingly.

Til ben: 4 stk på 185 cm
Til trin på stiger: 2*20 cm, 2*30 cm, 2*40 cm, 2*50 cm, 2*60 cm
Til forbindere: 2*27 cm 2*37 cm, 2*47 cm, 2*57 cm, 2*67 cm

Jeg vil nok også stabilisere med et par kryds, men det forholder jeg mig til, når jeg står med de første færdige rammer.

Og han byggede dem sgu…

Højbede – sådan ville jeg gøre i dag

Jeg begyndte at anlægge mine 100 kvadratmeter nyttehave fra flad mark i efteråret 2013. Dengang tænkte jeg, at det nok var smart med nogle højbede. Det havde jeg delvist ret i, og det spinder jeg en ende over en anden gang. Her vil jeg lige dele mine begynder-erfaringer med selvbyggede højde.

Et udsnit af højbedene som de så ud under jordpåfyldningen i 2014.

Et udsnit af højbedene som de så ud under jordpåfyldningen i 2014.

Næste gang jeg skal bygge højbede vil jeg tænke over:

Træ til siderne: Jeg vil gøre en større indsats for at finde noget genbrugstræ. Jeg tænker, at man må kunne finde frem til for eksempel brugte (rengjorte) forskallingsbrædder via en murer. Eller at man kunne tage fat i et nedbrydningsfirma. Jeg endte med ubrugte forskallingsbrædder fra Silvan. Jeg havde et tilbud fra et savværk på både stolper og planker til 11 bede. Men det var en større engangsudskrivning, end mit budget kunne bære. Og prisen var den samme (kvaliteten dog formentlig ikke).

Træ til stolper: Hvis jeg næste gang er sikker på, at mine bede skal blive stående det samme sted længe (dvs. mere end 8 år eller så), så vil jeg nok bruge lidt ekstra penge på hjørnestolperne (og det nederste bræt; se næste punkt). Nu brugte jeg bare billige lægter – igen fra Silvan.

Overveje krav til holdbarhed: Holdbarheden handler om kvaliteten på træet, og den hænger direkte sammen med prisen. Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at når jeg først havde bygget bedene, så ville jeg være meget klogere på, hvordan jeg burde have gjort fra starten af. Så jeg var lidt i midlertid-mode allerede. Men altså: Skal det stå der længe, vil jeg bruge krudt på nogle lidt mere holdbare stolper (godt lærketræ eller robinie) og sikkert også på det nederste bræt i bedet, som er det mest udsatte.

Jorden: Der skal en del til, og det kan kræve en del arbejde. Mine bede måler 100*200*30. Det giver 0,6 kubikmeter per bed. Så der skal rundt regnet 6 kubikmeter til at fylde 9 bede. Det er en del ture med traileren – og endnu flere med trillebøren – og det er MANGE tag med skolven. Find en Mængdeberegner på nettet og tænk dig om.

Længden og bredden: Ud over oplevelsen af at være hurtigt i gang, var en af grundene til at jeg overhovedet ville have højbede, at jeg på den måde fik delt haven op i overskuelige parceller, som jeg kunne forholde mit til eet af gangen. 100*200 cm lød fornuftigt, så sådan blev det. I dag ville jeg nøjes med en bredde på 70 cm. Med 100 cm kan jeg lige netop IKKE nå komfortabelt over på den anden side af bedet – jeg kan godt nå derover, men det er ikke komfortabelt. Men 200 i længden er passende, og den betyder, at jeg ikke har behov for tværstivere.

Højden af siderne: En anden grund til, at jeg gerne ville have højbede var, at jeg gerne i det almindelige havearbejde ville skåne min ryg. Derfor fantaserede jeg fra starten af om en bedhøjde på 60 cm. Så regnede jeg på, hvad det krævede af jord. Så blev jeg enig om at nøjes med 30 cm i første omgang. Det passer fint.

Lænden på stolperne og dybden: Jeg fik det gode råd i første omgang at gøre stolperne længere, end jeg havde planlagt siderne til. På den måde ville jeg have mulighed for at slå flere brædder på senere, hvis jeg fandt behov for det. Så jeg skar lægterne ud i 90 cm-stykker, og gravede dem 30 cm ned. Ingen af mine bede har nu mere jord end at 30 cm i højde over jorden er nok. Jeg skærer formentlig de overskydende stykker af i løbet af denne sommer. Jeg har tre stolper for hver langside på 200 cm, og jeg har ingen problemer med at jorden får siderne til at bue.

Monteringen: Anskaf en pælebor fra starten. Min tunge lerjord bliver man i hvert fald hurtigt dødtræt af at garve huller i med spaden. Jeg faldt i god gænge med at samle bedene med det første bræt i bunden hele vejen rundt, så måle ud til hullerne med denne “skabelon”, bore hullerne, montere rammen og trampe godt til omkring stolpehullerne, og så slå de to runder brædder på til sidst.

Sidste pointe om højbede i denne omgang: Der findes mange spændende afgrøder, som slet ikke har behov for de forhold, man tilbyder i et højbed. Dét kommer der helt sikkert mere om.

Pottefoldning

Jeg har haft stor fornøjelse de papirspotter, som jeg årligt laver flere hundrede af med min Pot maker. Hvis man vil videre i dét spor – og har tid nok – kan man fortsætte til firkantede potter:

Jeg har flere gange forsøgt at få afgjort, om der skulle være noget i forhold til om tryksværten kan forurene planterne i avispotterne. Hvor mon man skal spørge om den slags? Fødevarestyrelsen?