Hestebønneskud til fire personer to gange om ugen fra november til april: Planen

Der kan efterhånden samles op på mine erfaringer med at holde os kørende med hestebønneskud her i de mest vintrede vintermåneder. Det lykkedes selvfølgelig ikke. Men det var heller ikke pointen. Pointen var at finde ud af om 1) er det smagsmæssigt noget, der er værd af satse på? og 2) er det dyrkningsmæssigt overkommeligt? og 3) hvordan ser en realistisk dyrkningsplan i lidt større og stabil skala så ud?

Smagsmæssigt er det et stort ja. De hestebønner jeg har arbejdet med hedder Crimson Flowered, og skuddene har den mest delikate ærtesmag. Bladene er bløde og lækre og stænglerne sprøde og saftige. Man skal selvfølgelig have dem på køl, hvis man ikke bruger dem med det samme, ellers klapper de sammen. Men køl klarer de også helt fint. De kan uden tøven bruges i salater. Kommer man dem i varm mad for smagens skyld, skal der en del til. Det er vi ikke nået så langt med endnu.

Dyrkningsmæssigt er der heller ingen ben i det. Jeg er endt med omgange med bakker med 3 stk. 5.-literspotter med ca. 15 frø i hver. De spirer efter en uge, og man kan høste første gang efter 14 dage. Derefter kan man høste hver uge. Efter fire høste begynder skuddene af blive lidt pistne i det (og det kan man jo ikke bebrejde dem), og så er det slut. Man kunne muligvis gøde sig til mere, men mine potter har alle fået skimmel på overfladen, og så vil jeg hellere kassere dét hold, og så starte et nyt.

Og kan det lade sig gøre i større skala? Ja, hvis man selv dyrker frøene frem fra starten af og man ellers har plads til at have fire bakker med potter stående et sted, hvor de får hovedparten af vinterens sparsomme lys – ja, og naturligvis ikke for koldt. De går helt i stå ved ca. 4 grader, så hovedparten af tiden skal temperaturen jo så være højere end det.

Hvis man efter denne metode skal have hestebønneskud på salatniveau til fire personer 2 gange om ugen i perioden november til april, så kræver det efter mine beregninger:

  • 540 Bønner
  • 180 l. jord
  • 4 bakker til potter
  • 12 stk. 5 l. potter

Det kan IKKE betale sig at gøre det her, hvis man skal købe sig til alle 540 frø i en frøhandel. Gode økologiske hestebønner koster rask væk 25 kroner for 10 stk. Do the math 🙂 Lidt afhængigt af ens dyrkningsforhold på friland, herunder grad af luseplagethed, kan man regne med omkring 150 spiringsdygtige frø fra 10 opstratesfrø. Så skal man dyrke frø op til denne plan, skal man altså have fat i i hvert fald 40 bønner at starte fra. Jeg ville nok satse på i hvert fald 60.

Og jorden fra potterene skal man så også have et sted at gøre af – 180 liter svarer til ca. tre sække, hvis man er på dét hold. Men os med tung lerjord kan ALTID bruge anvendt pottejord til opgradering af strukturen. Til potterne blander jeg typisk noget fra en sæk om med 50% kokosmuld, og samler så det brugte sammen til at arbejde i jorden ved forårstid.

Jeg har tegnet den nødvendige frekvens for opstart og høst ud i et regneark, som man kan se et lille udsnit af her i nærheden. Man starter første sæt potter op, og en halv uge senere det næste sæt. To uger efter starten kan man høste af det første sæt, en halv uge efter fra det andet sæt, en halv uge efter igen fra det første sæt og så fremdeles.

Ved tredje høst fra det første sæt startes tredje sæt potter op, og en halv uge efter det fjerde sæt. Så vil der være ny høst klar, når man krydser høst fire i de to første sæt, og sløjfer dem. Og sådan fortsætter man egentlig bare. Perioder med lave temperaturer vil kaste lidt grus i maskineriet, men det skaffer jeg mig nok erfaringer med i næste sæson.

Sæsonforlænger: Bibernelle

Et af mine stående projekter er jo at finde urter, som man kan høste af uden for den klassiske højsæson. For nylig stødte jeg via Uretgartneriets artikel om Urteplænen (spiselige “græs”plæne) på Bibernellen. Dén vil jeg helt klart have i et af mine skovhavebede.

bibernellefrøNår den første er etableret skulle det være muligt at høste af bladene, hvis der ellers ikke er frost. Dét er da en lang sæson, må man sige. Og bladene skulle oven i købet smage af agurk. What’s not to like? Den kommer nok til at stå i bed sammen med Daubenton-kålen, kunne jeg forestille mig.