Træder varsom på min våde lerede jord…

Med min fede tunge lerjord, skal jeg virkelig passe på, hvad jeg gør, når der er så vådt. Hvis jeg arbejder for meget med jorden, mens den er (for) våd, klasker den helt sammen og bliver ubrugelig. Så ting går laaaangsomt for tiden.

langt smalt lavt bed

Langt, lavt, smalt bed med jorddække af halm. Nedenunder ligger kartoflerne; sort of direkte oven på jorden.

Før sidste weekend var der dog tørt nok til, at jeg nåede at få anlagt to af de ny lange, lave, smalle bede. Jeg fik også arbejdet lidt velomsat kogødning i jorden ved samme lejlighed. Så regnede det (og det der var værre) i en uge igen.

I dag fik jeg så sat kartofler. Det blev til 11 Marbel’er, så der er langt fra tale om storproduktion i år. Til gengæld er der garanteret lækkerhed. Jeg vil forsøge mig med ikke at hyppe i år efter inspiration fra Permakulturhaven.

I højbedene – som er fyldt med jord fra genbrugsstationen – er der spinat på vej i fire af dem som forafgrøde. I dag såede jeg to bede mere til med spinatfrø. Så snart temperaturen er steget lidt mere, går jeg i gang med såningen af alle de spændende Frøsamler-frø.

Indtil da skal jeg arbejde mig lidt videre i forhold til det sidste lange, lave, smalle bed i denne omgang (laver tre mere efter høsten af tidlige løg og hvidløg i juli). Og så skal jeg klargøre til mine fem skovhavebede. Sjældent har jeg da fulgt en plan mere nøje 🙂

Sæsonforlænger: Bibernelle

Et af mine stående projekter er jo at finde urter, som man kan høste af uden for den klassiske højsæson. For nylig stødte jeg via Uretgartneriets artikel om Urteplænen (spiselige “græs”plæne) på Bibernellen. Dén vil jeg helt klart have i et af mine skovhavebede.

bibernellefrøNår den første er etableret skulle det være muligt at høste af bladene, hvis der ellers ikke er frost. Dét er da en lang sæson, må man sige. Og bladene skulle oven i købet smage af agurk. What’s not to like? Den kommer nok til at stå i bed sammen med Daubenton-kålen, kunne jeg forestille mig.

Der er masser af forår endnu, sagde min rabarber beroligende

Lige som jorden begyndte at blive til at arbejde med, gik jeg ned med to ugers killer-influenza hen over Påsken, og derefter har jeg brugt en uge på at løbe forsømmelser ind på arbejde. Jeg nåede i processen at overbevise mig selv om, at foråret nu var gået, at jeg ikke ville nå noget som helst; at al planlægningen og alle drømmene var forgæves. Ikke så meget stres; bare øv-hed.

rabarber

Rabarberen er godt i gang. Jeg lovede den lige at luge rundt om den senere på weekenden.

I dag kom jeg så endelig i haven. Energien er der godt nok ikke helt endnu, men det blev da til et par timer med klargøring, og jeg fik også bredsået spinat i et par bede.

Og jeg kunne jo godt se, at der er masser af forår tilbage endnu. Jeg tog et øjebliks pause, og vendte situationen med rabarberen. Den bad mig også køle lidt af og nyde det. Så det vil jeg huske at gøre. Vi når det, vi når.

De næste par dage skal der sættes kanter på bedene til kartofler, jordskokker og så ærte-/bønnebedet. Der skal generelt gødes og sås mere spinat som forafgrøde. Og er der mere energi, skal der sættes mere forspiring i gang.