Standard-setup til forspiring

Marts og april er de store forspiringsmåneder. Her er mit standardsetup i år:

avispapirspotter på bakke

Jeg sætter normalt 24 avispotter på hver bakke. Der kan godt presses i hvert fald 35 potter ind på en bakke, men så bliver de besværlige at arbejde videre med senere. De vil gradvist gro sammen, og så giver det et være ælte, når man skal til at plante om.

  • Avispapirspotter
  • Serveringsbakker
  • Indlæg i bakken af papir
  • Såjord iblandet kokosgranulat
  • Plantemærker

Avispotterne laver jeg med min u-undværlige Potmaker. Jeg købte en i dyre domme en gang, men nu kan de vist findes i Netto og lignende til fuldkommen latterlige priser. Men køb et par stykker, så. De er hyggeligt at sidde at lave potter sammen.

Serveringsbakkerne er en af de helt billige modeller fra Ikea. Det er meget praktisk på denne måde at kunne håndtere potterne “sætvist”.

I år forsøger jeg mig med et papirsindlæg i bunden af bakkerne. Jeg forestiller mig, at de giver mig lidt ekstra tid i forhold til at undgå udtørring (som kan smadre selv den bedste forspirring (det kan overvanding også!!)). Jeg havde planlagt at bruge avispapir, men i løbet af vinteren fik jeg en forsendelse, som indeholdt voldsomt meget nedpakningspapir. Det gemte jeg, og anvender nu som indlæg. Der er vist nok til et par år.

Såjord… Ud over at jeg konsekvent undgår produkter med spagnum i, er jeg ikke så krakilsk. Jeg har tidligere forspiret i almindelig pottemuld, hvilket egentlig ikke tilrådes, fordi gødningen kan virke hæmmende på nogle frøs spireevne. Min fornemmelse er dog, at det oftere er et problem, at jorden pakker for tæt. Og det er derfor at jeg i år blander kokos-materiale i min jord. Den skulle både give luft og være bedre til at holde på fugtigheden – altså igen et værn mod udtørring. Jeg købte en sæk kokos-jord meget dyrt, inden jeg orienterede mig ordentlig på markedet. Mit næste køb bliver nok denne her fra Byhaver.

Det sidste, meget vigtige, er at huske at sætte plantemærker. og NEJ: Du kan IKKE huske, hvad du har sået i de forskellige potter. Jeg har hidtil været meget konsekvent med mærker i alle avispotter. I år slacker jeg dog lidt, fx. når en bakke kun indeholder een slags frø; så sætter jeg bare mærker i den ene ende af bakken. Jeg bruger sådan nogle plastik nogle, som jeg købte en ordentlig masse af for nogle år siden, og løbende renser af efter brug. Se dig lige for på dét marked. Du kommer hurtigt til at give rigtig meget for ikke særlig meget. Hvis du falder over en kasseret persienne, kan du bruge den kommende vinters kolde mørke aftener til at producere plantemærker nok til resten af dine dagen.

Satser på flerårig kål

Kål er ikke rigtigt lykkes for mig endnu. Motivationen er en del af problemet. Jeg gider faktisk ikke rigtigt. Det virker så omstændeligt med hovedkålene. Overdækning på de rigtige tidspunkter og alt det der, og så ender det alligevel med at der kommer et rådyr eller en hare forbi og gnaver i urten, lige inden den skal høstes. Til syvende og sidst er jeg nok bare ikke så vild med hovedkål, at jeg synes, det virker til at være besværet værd.

Daubenton

Daubenton

Men jeg er ikke færdig med bladkål. Der håber jeg på lidt mere robusthed, og ikke mindst muligheden for at høste over længere tid.

Sidste år forsøgte jeg mig med at plante palmekål efter kartoflerne, men dem jordede sneglene på den første nat. Så lærte jeg det: De skal startes tidligere og være bedre i gang, inden de bliver plantet ud.

Men så er der også de andre; flerårige kål. De er ikke så tilbøjelige til at blomstre som andre kål, så når de først har fat, vil de kunne komme år efter år. Og så formerer man dem ved stiklinger. Jeg har fået nogle stiklinger af “Daubenton” af en god haveven (de koster ellers KASSEN hos Camilla Plum), og jeg har sået frø af “Collard Greens – Couve galega”, som også er godt i gang – ja, faktisk skal de plantes om første gang inden længe.

 

Rødbeder som selv finder på plads i rækkerne?

Jeg skal have rødbeder i to højbede i år. Det bliver til ret meget; en 12-14 rækkemeter (20-25 kg, hvis denne liste holder). Derfor var det virkelig interessant at støde på Peter Norris’s overvejelser i Facebook-gruppen Havebrug og selvforsyning omkring hvordan rødbedefrø opfører sig.

Jannis er min foretrukne rødbede. Medium størrelse, rund, dybrød, mild men klar, ikke for overvældende rødbedesmag. Uuuum.

Jannis er min foretrukne rødbede. Medium størrelse, rund, dybrød, mild men klar, ikke for overvældende rødbedesmag. Uuuum.

Jeg plejer at så rødbeder i rækker på friland, og tynde ud i dem, når de vokser til. Men Peter har åbenbart haft held med at plant rødbedespirerne ud i små grupper, og så ladet dem selv finde på plads i rækkerne.

Han sår frø-nøglerne enkeltvist i en pluggbox (hos mig bliver det i avispapirspotter). Det giver 2-4 frø per nøgle. Dem planter han så jævnt ud i rækkerne, men sådan at der er plads til alle planterne i den lille klynge mellem hver klynge han sætter. Altså: Hvis der er 3 planter i klyngen, og planterne skal stå med 10 cm. mellemrum, så skal der være 30 cm til den næste klynge.

Rødbederne skulle så selv finde på plads efterhånden som de vokser til. Dét lyder eddermane smart, og det skal helt klart prøves. Måske jeg skulle lave et struktureret forsøg med et bed på denne måde, og et andet med den gamle udtyndings-metode…

 

Obeliskformet stativ til stangbønner og høje ærter

Med det lille areal jeg har til rådighed, må jeg tænke i højden for at få sat ydelsen i haven lidt op. Både stangbønner og høje ærter er helt oplagte her. Så jeg har gennem et stykke tid været på jagt efter inspiration til noget stativ-agtigt, som både faldt i min smag og som var passende enkelt i forhold til mine håndværksmæssige talenter.

Ærteblomst fra 2015

Ærteblomst fra 2015 i mellemhøj blå sukkerært. I år kommer jeg til at kunne brede mig mere i højden med ærter og bønner.

Nu tror jeg, jeg har fundet det med denne Easy Garden Obelisk. Jeg behøver ikke en gang at justere særlig meget på målene; de 27 inches i bunden – ca. 60 cm – passer perfekt til de bede, de skal stå i, som vil være ca. 70 cm brede.

Og under oprydningen i mine frø forleden, fandt jeg oven i købet både en stangbønne og en høj ært. Specielt den høje ært, som skulle være ydende over en længere periode, har jeg store forventninger til. Så jeg må i gang med den første obelisk og se, hvordan dét spænder af.

Her er lige målene omsat til runde centimeter-tal:

Udgangspunktet er amerikanske 4 by 4’s, dvs. lister med mål på 10*10 cm. Hvis man har noget andet, må målene justeres accordingly.

Til ben: 4 stk på 185 cm
Til trin på stiger: 2*20 cm, 2*30 cm, 2*40 cm, 2*50 cm, 2*60 cm
Til forbindere: 2*27 cm 2*37 cm, 2*47 cm, 2*57 cm, 2*67 cm

Jeg vil nok også stabilisere med et par kryds, men det forholder jeg mig til, når jeg står med de første færdige rammer.

Og han byggede dem sgu…

Kun en slags kartofler i år

Når jeg har planter i min have, som jeg i praksis lige så godt kunne købe i supermarkedet, så synes jeg som sagt af princip, at det så vidt muligt er vigtigt at dyrke nogle andre typer og sorter, end dem man lige falder over dér.

Raja-høsten fra 2015. Desværre har jeg kun plads til én sort i år, og det bliver ikke Raja.

Raja-høsten fra 2015.

Marabel-kartofler til spiring

Årets kartoffel er Marabel, og de er lagt til spiring.

I 2015 havde jeg derfor tre kartoffelsorter (Raja, Sava og Marabel). Sava finder man jo nemt i den almindelige handel, men altså så var jeg da 66% principiel. Jeg endte med Sava, fordi det var den eneste mellemtidlige kartoffel jeg kunne finde i økologisk udgave, da jeg skulle købe læggekartofler. Men de to andre sorter er det til gengæld langt imellem, at man støder på.

Både Raja og Marabel var en stor succes. Ja, og Sava’en da også. Marabel er tidlig, og giver lækre og ret faste knolde, som også får en god størrelse. Raja modner sent, men den er værd at vente på. Den giver de fineste rødskindede knolde, og den er uforlignelig til kartoffelmos. Faktisk koger den ved tilberedning så meget ud, at den ikke kan bruges til andet… Måske kan den dog bages, men det nåede vi ikke til at prøve.

I år er der kun plads til at have kartofler i et enkelt af de lange, smalle, lave bede, og valget er faldet på Marabel, som nu også er blevet sat til spiring.