Mine egne Skejby-hvidløg

Bunden nærmer sig i den kurv, som vi bruger til hvidløgslager. Der burde være nok indtil cirka udgangen af marts, måske liiidt ind i april, og så vil vi have været selvforsynende i 8 måneder. Antalsmæssigt kunne vi faktisk godt have strukket den lidt længere, men da jeg spottede de første begyndende spirer i slutningen af december, begyndte jeg at blive lidt mere rundhåndet med at dele ud til venner og bekendte 🙂

Uddrag af årets hvidløgsbed i senvinter-eftermiddagssol.

Jeg startede i 2014 med fed fra nogle hvidløg fra Føtex. Der stod ingen sort på, men de var fra Spanien, de var økologiske (de “konventionelle” fra Kina er tit sprøjtede med spirehæmmer), og de var tydeligvis af den hårdnakkede type.

I oktober 2015 satte jeg så omkring 150 fed fra de løg, jeg havde drevet frem af Føtex-materialet. Så når jeg høster i år, er jeg gået full circle; så er det mine EGNE skejby-hvidløg. 🙂

De smager godt, men holdbarheden er jo et issue. Det er lige meget, om der er nok til et år, hvis de begynder at spire for meget fire til fem måneder inden den nye høst. Spirende hvidløg skulle efter sigende have en tendens til at smage bitre – eller måske er det kun selve spiren? Jeg fjerne den i hvert fald, hvis der er en.

Det er nok vejen frem at have flere forskellige sorter samtidigt. De blødnakkede fletløg skulle have bedre holdbarhed. Læs kort beskrivelse af typerne på Havenyt. Egentlig havde jeg byttet mig til et rigtig flot fletløg sidste år, som jeg også satte i oktober sammen med de andre hvidløg, men de har ikke rigtigt vist sig samarbejdsvillige.

Jordskokker it is

Jeg havde egentlig afskrevet nogensinde at skulle have jordskokker. De er besværlige at arbejde med i køkkenet, og de er efter sigende heller ikke til at slippe af med i haven, når man først har haft dem. Men man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det gik op for mig, at 1) de har et meget højt udbytte, og 2) der kan høstes af et veldrevet bed det meste af året.

Jeg opdagede Aspargesjordskokker, Helianthus tuberosus ‘Asparagus’, og faldt for kombinationen nem at håndtere, smager godt og yder ret godt. Da jeg så var i gang, fandt jeg yderligere frem til en Rød Jordskokke. Og nu er der så planlagt med et langt, smalt, lavt bed med de to slags jordskokker.

Rød jordskok til venstre og aspargesjordskok til højre. Der er til rigeligt planter med de knolde jeg har.

Rød jordskok til venstre og aspargesjordskok til højre. Der er til rigeligt planter med de knolde jeg har.

Jeg tog med en god haveven til Solsikken ved silkeborg. Stolt hjemvendt med nyindkøbet gik det op for mig, at jeg ikke vidste, hvordan sådan nogle javerter skal vende, når jeg sætter dem i jorden. Så afsted til Praktisk Økologis Facebookgruppe for medlemmer.

Det viser sig, at det er helt lige meget, hvordan de vender. Man kan oven i købet også skære knoldene op i flere stykker, inden man sætter dem, for at få flere planter.

Derudover lærte jeg, at knoldene vokser nærmest vandret ud fra planten, og ikke lodret nedad, som jeg umiddelbart havde forestillet mig. Endelig foreslog en havekollega, at jeg måske skulle overveje af lave noget rodafgrænsning i jorden, så jeg ikke ender med jordskokker ud over det hele.

Dét skal forsøges. Gartneren hos Solsikken fremhævede faktisk, at specialt aspargesjordskokken er lidt offensiv i spredning. Den røde skulle til gengæld fint sætte sine knolde direkte under sin top, og derved være nemmere at styre.

Dejligt at blive klogere.

Jordskokker er i øvrigt åbenbart historisk undervurderede og på vej frem: Jordskokker er ikke bare jordskokker.

Højbede – sådan ville jeg gøre i dag

Jeg begyndte at anlægge mine 100 kvadratmeter nyttehave fra flad mark i efteråret 2013. Dengang tænkte jeg, at det nok var smart med nogle højbede. Det havde jeg delvist ret i, og det spinder jeg en ende over en anden gang. Her vil jeg lige dele mine begynder-erfaringer med selvbyggede højde.

Et udsnit af højbedene som de så ud under jordpåfyldningen i 2014.

Et udsnit af højbedene som de så ud under jordpåfyldningen i 2014.

Næste gang jeg skal bygge højbede vil jeg tænke over:

Træ til siderne: Jeg vil gøre en større indsats for at finde noget genbrugstræ. Jeg tænker, at man må kunne finde frem til for eksempel brugte (rengjorte) forskallingsbrædder via en murer. Eller at man kunne tage fat i et nedbrydningsfirma. Jeg endte med ubrugte forskallingsbrædder fra Silvan. Jeg havde et tilbud fra et savværk på både stolper og planker til 11 bede. Men det var en større engangsudskrivning, end mit budget kunne bære. Og prisen var den samme (kvaliteten dog formentlig ikke).

Træ til stolper: Hvis jeg næste gang er sikker på, at mine bede skal blive stående det samme sted længe (dvs. mere end 8 år eller så), så vil jeg nok bruge lidt ekstra penge på hjørnestolperne (og det nederste bræt; se næste punkt). Nu brugte jeg bare billige lægter – igen fra Silvan.

Overveje krav til holdbarhed: Holdbarheden handler om kvaliteten på træet, og den hænger direkte sammen med prisen. Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at når jeg først havde bygget bedene, så ville jeg være meget klogere på, hvordan jeg burde have gjort fra starten af. Så jeg var lidt i midlertid-mode allerede. Men altså: Skal det stå der længe, vil jeg bruge krudt på nogle lidt mere holdbare stolper (godt lærketræ eller robinie) og sikkert også på det nederste bræt i bedet, som er det mest udsatte.

Jorden: Der skal en del til, og det kan kræve en del arbejde. Mine bede måler 100*200*30. Det giver 0,6 kubikmeter per bed. Så der skal rundt regnet 6 kubikmeter til at fylde 9 bede. Det er en del ture med traileren – og endnu flere med trillebøren – og det er MANGE tag med skolven. Find en Mængdeberegner på nettet og tænk dig om.

Længden og bredden: Ud over oplevelsen af at være hurtigt i gang, var en af grundene til at jeg overhovedet ville have højbede, at jeg på den måde fik delt haven op i overskuelige parceller, som jeg kunne forholde mit til eet af gangen. 100*200 cm lød fornuftigt, så sådan blev det. I dag ville jeg nøjes med en bredde på 70 cm. Med 100 cm kan jeg lige netop IKKE nå komfortabelt over på den anden side af bedet – jeg kan godt nå derover, men det er ikke komfortabelt. Men 200 i længden er passende, og den betyder, at jeg ikke har behov for tværstivere.

Højden af siderne: En anden grund til, at jeg gerne ville have højbede var, at jeg gerne i det almindelige havearbejde ville skåne min ryg. Derfor fantaserede jeg fra starten af om en bedhøjde på 60 cm. Så regnede jeg på, hvad det krævede af jord. Så blev jeg enig om at nøjes med 30 cm i første omgang. Det passer fint.

Lænden på stolperne og dybden: Jeg fik det gode råd i første omgang at gøre stolperne længere, end jeg havde planlagt siderne til. På den måde ville jeg have mulighed for at slå flere brædder på senere, hvis jeg fandt behov for det. Så jeg skar lægterne ud i 90 cm-stykker, og gravede dem 30 cm ned. Ingen af mine bede har nu mere jord end at 30 cm i højde over jorden er nok. Jeg skærer formentlig de overskydende stykker af i løbet af denne sommer. Jeg har tre stolper for hver langside på 200 cm, og jeg har ingen problemer med at jorden får siderne til at bue.

Monteringen: Anskaf en pælebor fra starten. Min tunge lerjord bliver man i hvert fald hurtigt dødtræt af at garve huller i med spaden. Jeg faldt i god gænge med at samle bedene med det første bræt i bunden hele vejen rundt, så måle ud til hullerne med denne “skabelon”, bore hullerne, montere rammen og trampe godt til omkring stolpehullerne, og så slå de to runder brædder på til sidst.

Sidste pointe om højbede i denne omgang: Der findes mange spændende afgrøder, som slet ikke har behov for de forhold, man tilbyder i et højbed. Dét kommer der helt sikkert mere om.

Haveplanen 2016 – Bedtyper

Jeg har lagt en tegning op af min haveplan for i år. Fra i år kommer jeg til at arbejde med faste kanter (brædder) på alle mine bede. Det gør det nemmere at styre invasionen af andre urter (mest græs), som synes, de gerne vil invitere sig selv ind i dyrkningsbedene. Planen indeholder tre slags bede:

haveplan2016Højbedene: Er dem som jeg startede med at bygge, da jeg fik adgang til jorden i efteråret 2013. Målet på alle 9 er 100*200*30 cm. Jeg tænkte fra starten, at det var praktisk med højbede af flere grunde. Den første var faktisk, at jeg ikke helt kunne overskue, hvor meget tid det var muligt for mig at lægge i haven. Derfor virkede det som en god ide, at have delt dyrkningen op i små afgrænsede frimærker. På den måde kunne jeg for hver tur i haven nemt afgrænse arbejdet til det antal bede, som jeg nu kunne overskue. Den del af planen fungerede faktisk helt udmærket. Jeg er meget glad for mine højbede. Men den første ting jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg skulle bygge nye højbede var, at jeg ville gøre dem smallere (70 cm), så jeg ubesværet kunne nå hen over bedet fra begge sider. Jeg vil samle mine erfaringer med selve bygningen af bedene i et par poster senere.

Skovhavebedene: Er det ene store nye projekt i 2016. Der kommer fem af dem, og hvert bed kommer til at måle 140*70*10 cm. Jeg vil for en stor del kunne bygge kanterne af træstykker, som jeg allerede har liggende. I Skovhavebedene, skal der dyrkes efter skovhaveprincipper; altså ingen gravning efter anlæggelsen, flerårige planter, som udgangspunkt ingen vanding og så balanceret næringsstofkredsløb. Jeg har flere planer med den her havetype, end jeg har plads til at realisere, men jeg regner med at få taget nogle gode beslutninger, når jeg har været på kursus.

Langt, smalt, lavt-bede: Er det andet store projekt i 2016. Det skal realiseres i to tempi, hvor jeg bygger tre nye bede af gangen. Målene på disse bede bliver 340*70*10. De tre første skal være klar her i foråret, og kommer til at rumme kartofler, jordskokker og stangbønner + høje ærter i stativer. De tre sidste kan jeg først anlægge, når jeg har høstet årets tidlige løg og hvidløgene. Jeg har endnu ikke helt bestemt for, hvad jeg skal plante i dem til den tid, men det bliver givet vist først sidst i juli, så måske skal der bare køres en gang grøntgødning, så det er klar til næste år. Men årets nye hvidløg havner i hvert fald som anden-afgrøde i kartoffelbedet, hvor jeg skal have de tidlige Marabel-kartofler.

Kantbeplantning: Derudover arbejder jeg også på at finde nytteplanter som kantbeplantning specielt ude langs kanten af hele matriklen. Det skal gerne være nogle nytteplanter, som meget gerne må bidrage med at holde alt det andet mylder nede. Jeg plantede ca. 6 meter Dagliljer i efteråret i noget af kanten, og jeg har lovning på at kunne hente planter til endnu ca. 4 meter her i foråret. Blomsterne fra Dagliljer er spiselige, og når først planten har fat, skulle den være ret dominerende. Derudover har jeg blikket rettet mod Kulsukker, som dels skulle være meget robust og dels være en rigtig god og stabil kilde til komposteringsmateriale og jorddække.

Selvforsyning: Tre pejlemærker for valg af afgrøder

Ligesom Bonderøven pløjede jeg mig i min barndom stordrømmende gennem John Seymoures Den Selvforsynende Have. Men en ting er at drømme om strømme af hjemmeproducerede grøntsager, noget andet er endelig at stå med noget bar jord og skulle i gang.

Nu bliver jeg helt givet aldrig selvforsynende med bare 100 kvadratmeter og ingen mulighed for dyrehold. Der kan højst blive tale om en vis selvforsyningsgrad på nogle få udvalgte afgrøder. Men det er også nok.

For overskuelighedens skyld fokuserer jeg i forhold til selvforsyning på en afgrøde af gangen. Jeg skal lige lære hver enkelt afgrøde at kende, og finde den sort som passer til min jord, plus til den indsats jeg nu kan lægge i det hele. Så det er pejlemærke 1: Dyrk noget, der passer til jorden.

Hvidløg september 2015

Noget ved min fede lerjord siger “dyrk hvidløg på mig”.

Som hjemmedyrker kan du ikke konkurrere på pris med den industrielt massefremstillede grøntsag. Men du kan snildt slå supermarkederne på variation og på smag og på egenskaber i køkkenet (og sundhed, efter alt at dømme). Og på friskhed, naturligvis. Som hjemmedyrker kan du arbejde med sorter og afgrøder, der aldrig aldrig nogensinde bliver rentable i den industrielle produktion, og som derfor ikke kan opdrives i almindeligt salg. Det er pejlemærke 2: Dyrk det, du ellers ikke kan få andre steder.

Det tredje pejlemærke handler om at arbejde med sæsonens længde. Det er ingen kunst at være selvforsynende med gulerødder fra juli til september. Men hvis du kan hente friske gulerødder i haven året rundt – eller måske bare i otte måneder, så begynder det at ligne noget. Gulerødder er ikke lige et fokuspunkt for mig, men jeg er meget interesseret i så høj grad af helårsforsyning som muligt. Og det er pejlemærke 3: Der skal på sigt være noget grønt at hente i haven hver dag på året. Et delmål her er hver uge 🙂

Der er flere pejlemærker, fx. i forhold til, hvordan jeg gerne vil arbejde med jorden, gøde og vande osv., men det vender jeg tilbage til en anden gang.

Frøsamlerfrø foråret 2016

Så har jeg modtaget den sidste af syv frøposer, som jeg har bestilt via Frøsamlernes Frøliste 2016 forår. De ankom fra fire forskellige samlere. Det blev til:

2016-02-09 15.42.25Stolt Henriks Gåsefod
Sojabønner ‘Hidesta Early’
Amarant ‘Garnet Red 500’
Winterkefe (FS 0245)
Tomatillo
Gul Havemælde (FS 0041)
Sibirisk vinterportulak ‘Claytonia Sibirica’

Flere af dem er flerårige, og skal først sås hen over sommeren. Hende jeg fik winterkefen af mente dog, at jeg godt kunne nå ar så den nu.

Butterflyspinat som forafgrøde

I 2015 havde jeg i mange bede sået spinat (Butterfly) som forafgrøde. Kæmpe succes! Jeg tror vi høstede 60 liter fra ca. 10 kvadratmeter. Man kan tage blade af den samme plante i flere omgange, og så fjerner man bare planterne og smider dem på komposten, efterhånden som man skal så andre ting.

Butterflyspinat som forafgrøde i porrebedet

Spinat som forafgrøde i porrebedet. Her kan spinaten stå længe, fordi der går et stykke tid, før porrerene for alvor kræver plads.

Spinat spirer allerede ved en temperatur fra omkring 4 grader, så det er bare med at få frøene spredt så tidligt som muligt. De første par gange lavede jeg række, men derefter gik jeg over til bredsåning. Vi havde spinat fra sidst i april og langt op i juni, og vi fik fyldt godt op i fryseren.

Jeg fik ikke sået spinat som efterafgrøde, men det skal jeg klart have gjort i år.